I 2010 skal vælgerne i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn til valgurnerne. Ungarn lægger for i april, derefter kommer turen til Tjekkiet og Slovakiet, og til efteråret er der præsidentvalg i Polen. Af de forestående valg i Centraleuropa er det især valget i Ungarn, der imødeses med stor bekymring: Politisk og økonomisk befinder Ungarn sig nemlig lige nu – mildest talt – i en bedrøvelig situation. Landet ledes af en overgangsregering med støtte fra socialister og liberale. Analyser viser, at vælgernes tillid til politikerne er under frysepunktet, og meningsmålingerne peger på valgsejr for det højrenationale Fidesz og det ekstreme højreparti Jobbik. Endda på en valgsejr, der er så stor, at der kan blive tale om en politisk ’massakre’ på det regerende Socialistparti og dets støtteparti, det liberale Alliancen af Fri Demokrater. Sidstnævnte klarer således næppe spærregrænsen. Måske får Fidesz endda nok mandater i parlamentet til at ændre grundloven. Fidesz og Jobbik står for en mere nationalistisk politik, så forholdet til Rumænien og Slovakiet vil givetvis også blive værre. Ligesom Ungarn styres også Tjekkiet frem til valget af en ’apolitisk’ overgangsregering, med rigsstatistikeren Jan Fischer som chef. Valget skulle være afholdt i oktober, men højesteret underkendte den beslutning. Derfor afholdes det ved udløbet af den nuværende valgperiode, dvs. i forsommeren 2010. At dømme efter meningsmålingerne bliver der ikke som i Ungarn tale om en massakre på de eksisterende partier i parlamentet. Dog klarer De Grønne næppe spærregrænsen. De to blokke, den borgerlige og socialistiske, ser ud til igen at blive omtrent lige store. Dog bliver det liberale Borgerdemokratisk Parti udfordret af et liberalt udbryderparti TOP9, der ser ud til at klare sig godt. Det største problem efter valget kan blive at få etableret en regeringskoalition med et flertal bag sig i parlamentet, men det problem har Tjekkiet kæmpet med i mange år. En stor koalition bestående af socialdemokrater og liberale borgerdemokrater kan blive resultatet, hvis alt andet glipper. Modsat Ungarn får valget næppe store følger for EU-politikken og forholdet til nabolandene. Den slovakiske regering gør det godt Slovakiet fik efter valget i 2006 en regering ledet af Robert Ficos parti, Smer (’Retning’), der senere smeltede sammen med det socialdemokratiske parti og blev til Smer-SD. Partiet gik efter valget i 2006 overraskende i koalition med Slovakiets Nationale Parti, ledet af den politisk kontroversielle Jan Slota, der har gjort sig selv til mester i hårde udfald mod de ungarske mindretalspartier.

I et stykke tid blev Smer-SD derfor lagt på is i den socialdemokratiske Socialistisk Internationale. Nu er medlemskabet igen intakt, og partiet har valgt en klar socialdemokratisk profil. Den slovakiske regering har over de fire sidste år gjort det godt, og Robert Fico er en politisk håndværker ud over det sædvanlige. Det hjælper også Fico, at Slovakiets økonomi er kommet ganske godt gennem den finansielle krise uanset opskrivningen af euroen, landets ny valuta. Så at dømme efter meningsmålingerne står Fico til genvalg, måske med ny regeringspartner. Det hjælper Fico, at oppositionen står ret splittet. Her forsøger den tidligere regeringschef Mikulas Dzurinda i koalition med det kristelige KDH politisk comeback, men lige nu synes chancerne for dette små. I december holdt Dzurinda møde med andre partier i opposition, men det var her svært at finde fælles fodslag. Bruxelles foretrækker præsidentskifte i Polen I Polen drejer det sig om et præsidentvalg, men det valg er vigtigt af to årsager. For det første har præsidenten ret store beføjelser, frem for alt en vetoret over for det meste af lovgivningen, som kun kan omgøres af et flertal på 60 pct. i parlamentet. For det andet er den siddende præsident Lech Kaczynski, den ene af de tvillingebrødre, der sammen havde magten fra 2005 og til valget i 2007, hvor Jaroslaw Kaczynski tabte til det liberale Borgerplatformen. Lech Kaczynski har som præsident optrådt yderst partipolitisk og gjort alt for at genere regeringen. Som Václav Klaus i Tjekkiet ventede han med at underskrive Lissabontraktaten, uanset godkendelse i parlamentet. Donald Tusk og hans parti Borgerplatformen vil derfor søge at erobre præsidentposten og går lige nu forsigtigt frem i lovgivningsarbejdet for ikke at provokere vælgerne. At Donald Tusk stiller op ved præsidentvalget, er sandsynligt, men på indeværende tidspunkt ikke afklaret. Udsigterne for valgene i de fire centraleuropæiske lande er kort sagt forskellige: et sandsynligt jordskredsvalg i Ungarn, status quo i Slovakiet, politisk remis i Tjekkiet og et præsidentskifte i Polen. Og i grel modsætning til en valgsejr for Fidesz i Ungarn vil et præsidentskifte i Polen blive mødt med stor tilfredshed i Bruxelles.