Øresund. Der er behov for, at der er en minister, der kan revitalisere udviklingen af hovedstaden og Øresundsregionen på tværs af sektorer og særinteresser, skriver debattører.
Foto: MARTIN LEHMANN

Øresund. Der er behov for, at der er en minister, der kan revitalisere udviklingen af hovedstaden og Øresundsregionen på tværs af sektorer og særinteresser, skriver debattører.

Debat

»Vi mangler en hovedstadsminister«

Statsministeren burde udnævne en hovedstads- og øresundsminister, skriver to folketingskandidater.

Debat

Isvinteren fører tankerne hen på svenskekrigene i 1600-tallet, hvor Karl Gustav drog over isen og tog Danmark på sengen.

Det er i år 350-året for freden i København, der førte til, at Danmark måtte sige endeligt farvel til Skåne, Halland og Blekinge. I 2010 er det også 10-året for åbningen af Øresundsbroen og derved 10-året for det bedste forsøg til dato på at binde de gamle landsdele sammen igen.

Men Danmark sover i timen, og vi gør ikke nok i dag for sammensmeltningen af de to sider af det snævre sund. Vi kan ikke overlade det til isvintre at binde os tættere sammen. Broen har ført til stigende samspil på tværs af Sundet.

Der er flere, der bor og arbejder eller investerer på tværs, og vi tager på indkøb eller på kulturelle besøg hos hinanden i Skåne og på Sjælland. København har været i fokus i forbindelse med klimatopmødet, hvad der også har smittet af på Skåne. Vi har også fået en rimelig skatteaftale, så det ikke straffes at arbejde på den ene side og bo på den anden.

Men der er også en række faresignaler. Flere danskere flytter nu tilbage til Danmark, og finanskrisen påvirker pendlingen og investeringerne på tværs af Sundet. Dengang der var mangel på arbejdskraft i København, trak det mange unge svenskere over på det danske arbejdsmarked. Det er der sat en stopper for nu, hvor tiderne er blevet dårligere.

Det er også en af grundene til, at vi skal se på, om der skal sættes en ny motor i integrationen i form af en politisk ansvarlig for samarbejdet mellem Danmark og Sydsverige. Øresundsregionen mangler nemlig politisk fokus.

I Danmark har vi relativt svage regioner, der er fokuseret på sundhedsdriftsopgaver, og Region Skåne i Sverige har derfor ikke nogen ligeværdige samarbejdspartnere på den danske side. Det er en fejl, for vi får dermed ikke udnyttet det store potentiale i regionen. Men det er en fejl, der kan udbedres.

Statsministeren burde udnævne en hovedstads- og øresundsminister. Der er behov for, at der er en minister, der kan revitalisere udviklingen af hovedstaden og Øresundsregionen på tværs af sektorer og særinteresser. En, der har det som sit ansvar at tænke i helhed, og på tværs. Jyderne i regeringen og Folketinget vil naturligt være skeptiske, men der er ikke tale om et nulsumsspil. Tværtimod er København og Øresundsregionen den internationale indgang til Danmark, og der vil være en afsmittende effekt uden for København.

En hovedstadsminister burde især sørge for, at der blev tilvejebragt fonde med risikovillig kapital til regionens virksomheder – i samarbejde med Region Skåne. Vi skal have tværnationale investeringer. I større lande kan markedet i højere grad selv skabe denne kapital, men i mindre lande som Danmark er staten nødt til at engagere sig mere.

Hvis flere danske studerende fandt det attraktivt at tage fag i Sverige, ville de svenske medicinstuderende i Danmark også være et mindre problem.



Hovedstadsministeren burde også arbejde for, at infrastrukturen på Sjælland bedst muligt matcher infrastrukturen i Skåne, herunder se på behovet for en fast Helsingør-Helsingborg-forbindelse. Men der er anden infrastruktur end broer og jernbaner.

Hvis vi anlægger et ægte regionalt syn på uddannelserne, bør det også være muligt i højere grad at integrere universiteterne i Københavnsområdet med deres søsteruniversiteter i Sydsverige. Dette gælder forskningen, og det gælder set med de studerendes øjne. Det burde være helt gængs for danske studerende at have udvalgte fag i Sydsverige og helt gængs, at sydsvenske studerende rutinemæssigt tog fag i København eller Roskilde.

Hvis flere danske studerende fandt det attraktivt at tage fag i Sverige, ville de svenske medicinstuderende i Danmark også være et mindre problem.

Dette har indlysende fordele kvalitets- og planlægningsmæssigt, for større forsknings- og studiemiljøer vil give en højere standard. Men det har også i sig kimen til en endnu stærkere kulturel integration mellem København og byens naturlige opland.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden