Når man lytter til reaktioner blandt almindelige mennesker og politikere, får man desværre oplevelsen af, at Forebyggelseskommissionen i sit ambitiøse forebyggelsesprogram har givet svar på det forkerte spørgsmål.
Groft sagt har de medicinske eksperter spurgt, hvordan man tvinger en bagstræberisk, stædig, ubegavet og barnagtig befolkning til at leve sundere. De 52 forslag handler derfor meget om tvangsmidler som højere skatter og mindre tilgængelighed. Men hvad nu hvis man i stedet satte undersøgelser i gang, der kunne besvare spørgsmålet om, hvordan man støtter motiverede, begavede og oplyste mennesker til at overkomme det dilemma, der består i, at man forsager en umiddelbar fristelse for til gengæld at leve længere, gladere og sundere? NYERE FORSKNING i marketing og strategisk brug af kommunikation tyder i høj grad på, at vi ville komme længere ad den vej. Effektiv påvirkning af adfærd handler nemlig dybest set ikke om moraliserende reformer, men om kreative transformationer, hvor enkeltindivider beslutter at gennemføre forandringer i deres liv. Frivilligt og med henblik på at søge en varig effekt. Det handler vel at mærke ikke bare om reklame og events, der gentager de velkendte budskaber igen og igen. I stedet kan den sundhedsfremmende virksomhed lade sig inspirere af moderne oplevelsesøkonomi: En gruppe forskere fra CBS er således sammen med kulturinstitutionerne DR Fiktion, Det Kongelige Teater, Experimentarium og Lego i fuld gang med at undersøge kreative transformationer. Vi sætter bl.a. fokus på tilegnet smag for fødevarer, interesse for scenekunst, udvikling af legetøj og anvendelsen af TV Drama. Men forskningen kan også finde anvendelse i andre samfundssektorer, der tilstræber oplevelse af fællesskab, sund livsførelse og kreativ handlekraft. HVER GANG store naturgivne eller teknologiske forandringer har fundet sted, har folk radikalt ændret i deres valg. Blandt de ekstreme er opfindelsen af skruen, skriften, bogen, elektromagnetismen og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Hver af disse medførte frygt og kreativitet, der kan transformere mennesker og derved kollektivt løse væsentlige samfundsproblemer. Men også hverdagens oplevelser rummer mulighed for transformation. Desværre ved vi stadig alt for lidt om hvorfor og hvordan. Vi ved dog, at en transformation udløser stærke følelser og aktiverer ens identitet; hvad er det for et ’jeg’, der forlades; og hvem ønsker jeg at være? Man kan enten have en stærk vilje til at transformeres eller skal – i nogle tilfælde – overbevises og overtales. Transformationer er materielt forankrede i objekter og artefakter som legoklodsen, dramaturgi og organisering af TV Drama, installationer i Experimentarium, indretningen i et teater, råvarer i det nordiske køkken. Det er svært at forestille sig en rent åndelig transformation. Ser vi på religiøse bevægelser, viser de en stor indsigt i symboler, bygninger og overgangsritualer. Alt bidrager til at understøtte transformationen for den enkelte. EN TRANSFORMATION er tilegnelsen af en særlig indsigt, ’gave’, virtuositet eller accept i fællesskabet. En vigtig transformation for mange mennesker er erhvervelsen af en uddannelse. Man melder sig under fanerne på en skole eller universitet, kun delvis vidende om, hvad der skal ske. Man har dog en forventning om, at når eksamensdagen oprinder, tager ens liv en ny og bedre drejning. Der er en sammenhæng mellem den enkeltes transformation og sammenhængskraften i samfundet. Individets optagelse i samfundet hviler på dette, hvad enten det drejer sig om personlige færdigheder eller om ens bidrag til samfundet gennem arbejde eller fællesskab. Forskningen i transformationer tester en række dogmer, som vi på CBS Transformationsakademiet forsøger at af- eller bekræfte. Arbejdet sigter på at systematisere indsigter, der allerede findes latent i kulturelle institutioner. KOBLER vi denne forskning til den standende debat om danskernes sundhed (eller mangel på samme), bliver det helt afgørende spørgsmål, om folk virkelig er så ufornuftige, som de medicinske autoriteter synes at mene? Jeg tror det næppe. En af mine gode venner var således til en sundhedsudstilling på Experimentarium forleden. Hans familie, venner og praktiserende læge har længe forsøgt at få ham til at holde op med at ryge, men uden held. Nu blev han så tilfældigvis stående foran en maskine, der kunne fortælle, hvor gammel man havde udsigt til at blive. »72 år«, meddelte maskinen, baseret på et enkelt computerprogram efter registrering af køn, uddannelse, arbejde, motions- og spisevaner, rygning og forbrug af alkohol. Da min ven allerede er fyldt 60 år, forsøgte han så med bankende hjerte at fortælle maskinen, at han ville motionere mere, spise en smule sundere og drikke mindre rødvin. Det gjorde næsten ingen forskel. Til sidst var der kun smøgerne tilbage, og da han modvilligt tastede dem ind, fik han pludselig 12 ekstra leveår og besluttede på stedet at slutte rygningen. DETTE TURDE være en effektfuld transformation. Men som så meget andet inden for dansk sundhedsfremme hviler den alene på anekdotisk bevisførelse. Lad os håbe, at Forebyggelseskommissionen giver anledning til mere systematisk forskning af kreativ art, selv om de fleste medicinere tilsyneladende foretrækker forbudsvejen. Tore Kristensen, professor ved Institut for Afsætningsøkonomi, CBS.
