Enhver, der har nydt en gåtur i Amsterdam, vil have bemærket de mange smalle og charmerende huse, der er blevet et vartegn for byen. I virkeligheden er husene udtryk for en forsimplet form for skatteunddragelse. I gamle dage var skat på bygningers bredde nemlig en primær indtægtskilde for staten. Jo bredere hus, desto højere skat.
Resultat: Mange hollændere byggede deres huse så smalle, at møblerne ofte måtte hejses op til de øverste etager! Hvad kan vi lære af det? At det er en helt naturlig reaktion at ville forsøge at slippe billigere i skat. At det, der kommer høj skat på, forbruger vi mindre af. Det er derfor, regeringen ad flere omgange har sænket skatten på arbejde og f.eks. øget skatten på forurening. Vi har brug for mere arbejdskraft, ikke mindre, og derfor er det logisk at lette skatten. Desværre har oppositionen besluttet sig for det modsatte. De vil hæve skatten på arbejde. Især hos dem, der tjener mange penge. En millionærskat kalder de det. Men reelt er der tale om en særskat på kvikke hjerner, viden og gode idéer.
