Klokken er cirka fire om eftermiddagen, og jeg cykler træt og udkørt efter en dag med mange prøvelser ud mod Nørrebro i forventningens glæde om at skulle nyde noget varm bryg i en atmosfære, hvor man ikke er fremmedgjort over for hinanden, men mere kommer hinanden ved på den respektfulde afbalancerede måde, som er frigjort af ungdomsoprørets overdrevenhed og firsernes ekstreme kølighed. Jeg gør entré og konkluderer, at stemningen er dejlig afslappet, og at klientellet er blandet. Jeg kan hurtigt se, at der er familieflokke, der er på vej væk, og jeg stiler mod det hjørne, de forlod. Det er den store antikke sofa i baglokalet. Den får jeg fat på, og jeg sætter mig tilfreds med min fangst ned. Efter at have spærret mit nyfundne territorium med en sweater, går jeg op for at bestille min cafédrik. Da jeg kommer ned på pladsen igen, opdager jeg til min fortrydelse, at der sidder, hvad der ligner en samling af fire unge mødre, ikke at forveksle med ’de unge mødre’, for de tilhører et helt andet segment, der alle er tyet til halvfjerdsernes mødrelook. Dette indebærer pandehår, kedeldragter og store farvede tørklæder om halsen, hvilket jo også er moden for tiden, dog ser de påfaldende ens ud. De har alle nyfødte børn, der tilsyneladende lige er vågnet efter en lur. Derfor skal junior ordnes. Jeg har intet imod, at kvinder bliver gravide og føder børn og tager barsel. Men det, jeg vil opponere imod, er det tilsyneladende tab af omtanke og menneskelig pli, mange unge ressourcestærke mødre udviser. Babyerne har gjort deres i bleerne, og derfor skal de skiftes. Dette gør disse mødre med alle tre babyer ved bordet, inde i cafeen, med vådservietter og det hele. For mig hører ekskrementer og rengøring til ude på toilettet. Jeg er glad for, at vi er ovre influenza A-epidemien, ellers er jeg sikker på, det ville blive forhindret til stor forlegenhed for disse mødre. Men det gøres der ikke her i denne stund. Disse mødre er jo gode kunder. Det vidner de mange brugte kaffeglas og tømte tallerkener, som de har stående på bordet, om.
En god tommelfingerregel er jo, at hvis man vil have en servicevirksomhed kørende midt i krisen, beklager man sig ikke over for gode kunder. M.a.o: ’man skider ikke, hvor man spiser’, eller hvordan var det nu ordsproget var? Efter renselsen har fundet sted, kommer påklædningen, som selvfølgelig også foretages ved bordet inde i cafeen. Da vi endelig har overstået rengøringen og påklædningen af babyen, kommer naturligvis føden. Babyen skal jo ammes. Dette gøres af alle tre mødre med blottede bryster en masse, et hvert skal det dog til deres forsvar siges, omrammet af amme-bh’ens elastiske kant. Da alle tilsyneladende er nybagte mødre, er deres mælkereserver af den store slags. Vi taler skål F og opefter. Dette var en ekstrem grænseoverskridende og kvalmende oplevelse.
