I de senere år er der blevet indført nogle meget stærke økonomiske incitamenter til at søge arbejde, når man modtager de laveste sociale ydelser i form af starthjælp eller nedsat kontanthjælp.

Disse ydelser ligger nemlig ofte 30-40 pct. under den almindelige kontanthjælpssats. Men hvorfor er det så alligevel kun ca. 20 pct. af modtagerne af de laveste ydelser, som opnår et ordinært arbejde i løbet af et år? I to helt nye rapporter har vi for Rådet for Socialt Udsatte undersøgt bl.a. dette spørgsmål. Den helt afgørende årsag til, at modtagerne af de laveste ydelser ikke får et ordinært arbejde, er, at omkring halvdelen af modtagerne har et dårligt helbred (fysisk og psykisk) – hvilket kun er tilfældet for 2 pct. i en sammenligningsgruppe af beskæftigede.