Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Venstrefløjen må slagte nogle hellige køer«

Vi bliver nødt til at gøre noget radikalt ved problemerne i udsatte boligområder, siger Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu går det ikke længere.

Politiet chikaneres i udsatte boligområder, ældre mennesker ved Mjølnerparken kan ikke få lov til at være i fred, og her i Politiken har man de seneste uger kunnet læse om helt almindelige borgeres flugt fra Nørrebro.

Senest i lørdags med Isaac Appelquists indlæg.

DEBATINDLÆG

Vi taler om mødre og fædre, der vil deres omgivelser det godt, og som lever et liv som de fleste andre.

Nu må de tage benene på nakken og forlade enten hele kvarteret eller tage deres børn ud af børnehaven.

Årsagen er enten grupper af unge drenge, der chikanerer deres omgivelser, eller svære integrationsudfordringer i en børnehave.

DEBATINDLÆG

Jeg forstår deres reaktion og synes ikke, de skal lades i stikken.

Eksemplerne på et Danmark, der nogle steder er ved at falde fra hinanden, er efterhånden mange.

Og vi bliver nødt til at få løst problemerne og anerkende, at vi svigter, hvis ikke vi adresserer problemerne direkte.

Det er nemlig ikke noget urimeligt krav, at man vil kunne gå trygt på gaden på Nørrebro.

Det er ikke noget urimeligt krav, at hverdagen i børnehaven ikke kun skal handle om integration af børn med minoritetsbaggrund, og det er bestemt ikke noget urimeligt krav, at kvinder ikke vil kaldes ludere og andre debile udtryk.

Problemerne med manglende integration og grupper af børn og unge, der ødelægger hverdagen for både sig selv og andre, er ikke blevet mindre siden 2001, hvor VKO’s jernnæve gjorde sit indtog i eksempelvis retspolitikken.

Tværtimod. Ghettoerne har bidt sig fast. Gadens parlament har gjort sit indtog.

Vi bliver nødt til at få løst problemerne og anerkende, at vi svigter, hvis ikke vi adresserer problemerne direkte.



Derfor skal der også på det her område ændres meget efter et regeringsskifte. Men det kommer ikke af sig selv.

Der skal slagtes nogle hellige køer på den politiske venstrefløj, hvis de udsatte boligområder ikke længere skal domineres af, hvad man vel efterhånden kan kalde lovløshed.

Min appel til centrum-venstre er derfor følgende: Vi bliver nødt til at gøre noget radikalt ved problemerne. Tiden hjælper os ikke. Og det gør de gode meninger heller ikke.

Nye – og for nogle – kontroversielle redskaber skal tages i brug.

Som socialdemokratisk socialpolitiker har jeg selv været på en længere meningsrejse.

Jeg har altid selv været tilhænger af at få gjort op med de strukturelle problemer i samfundet og tror af hele mit hjerte på, at dårlige livsbetingelser er den vigtigste forklaring på børn og unges sociale problemer.

Jeg må bare erkende, at det ikke er nok at ændre livsbetingelserne for de få, der i dag ødelægger så meget for de mange.

Der er et personligt ansvar, som de kommer til at tage på sig, for at vi kan få løst problemerne.

Hvis vi tager Nørrebro som eksempel.

Det siger sig selv, at det er nødvendigt at få flere i arbejde, flere i uddannelse, få gjort noget ved fattigdommen, få flere unge i fritidsjob – altså få drengene væk fra gaden og få dem ind i en mere meningsfuld tilværelse. Så langt så godt.

Alt det har den nuværende regering ikke magtet. Vi vil påtage os opgaven. Men der er også behov for at tage fat i normer, opførsel og personligt ansvar.

For det første bliver vi som samfund nødt til at kunne gribe ind med sanktioner, når børn og unge begår kriminalitet, chikanerer andre mennesker, ødelægger hverdagen for andre børn, begår hærværk eller i øvrigt er et irriterende indslag i vores andres liv.

Mange af de børn, der render rundt på gaden alt for sent om aftenen, mangler de normer og den opdragelse, som er forudsætning, for at man kan indgå i et meningsfyldt fællesskab med andre mennesker.

Tabet af normer er jo ikke noget, der behøver at gælde for et helt liv. Selvfølgelig ikke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det kræver, at samfundet påtager sig opdragerrollen i fraværet af forældre, der enten ikke evner eller vil.

Jeg tror, vi bliver nødt til at udvikle en slags tredje vej mellem det traditionelle retssystem og det sociale system.

En slags ’ungdomsdomstole’, hvor den unge kan pålægges at rydde op efter hærværk eller samfundstjeneste, for at vi som samfund kan sige nej og få sat en grænse.

For det andet skal vi død og pine få sikret en bedre integration af den kommende generation af efterkommere.

Lad os starte med at få dem alle sammen i vuggestue og børnehave, så de lærer det danske sprog og bliver en del af dagligdagens fællesskab.

Jeg tror, vi bliver nødt til at udvikle en slags tredje vej mellem det traditionelle retssystem og det sociale system.

Samtidig bliver vi nødt til at påtage os et politisk ansvar for, at der ikke er ’sorte’ og ’hvide’ dagtilbud og skoler. Sidstnævnte kræver i øvrigt et opgør med en af de borgerlige hellige køer.

Både i dagtilbud og skole skal børnene blandes, og det kræver, at også fri- og privatskoler skal pålægges et større socialt ansvar.

Her nytter det ikke noget at værne om de private tilbuds fordele. Hvis man vil modtage statsstøtte, må man også have elever med svag hjemmebaggrund.

For det tredje skal færre borgere være på overførselsindkomst, og flere skal i beskæftigelse.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at især de mange indvandrerkvinder, der står uden for arbejdsmarkedet, i mine øjne er et kæmpe problem.

Det skaber fattigdom, manglende selvbestemmelse, isolation og svækker kvindernes evne til at opdrage deres børn.

Vi skal insistere på beskæftigelseskrav ved familiesammenføringer. Ret og pligt skal tilbage i alle afkroge af Danmark.

Jeg er ikke i tvivl om, at dårlige levevilkår er en vigtig forklaring på problemerne på Nørrebro.

Mange mennesker, der er ramt af fattigdom, ringe integration, små boliger, voksne uden for arbejdsmarkedet, unge uden uddannelse og dårlig sundhedstilstand samlet på et sted er en farlig social cocktail.

Derfor er det også vigtigt, at der sættes ind med klassiske værktøjer som boligpolitik og socialpolitik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ligesom vi er forpligtet til at bekæmpe enhver form for diskrimination og ’os og dem’-retorik, der blot gør forskellene større og frustrationen ligeså.

Det er bare ikke tilstrækkeligt. Mange af familierne er for længst nedbrudt, og normløsheden er dødsensfarlig for ethvert samfundsfællesskab.

Det løser højere overførselsindkomster ikke. Og det bliver vi alle sammen nødt til at erkende. Centrum-venstre skal få løst problemerne i de udsatte boligområder. Det kræver vilje og et regeringsskifte.

Og det kræver, at alle er med på at få slagtet nogle af de hellige køer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden