Den populære internetgenre ’flash mob’ er med ét slag blevet landskendt herhjemme med filmen om ’Mukhtars fødselsdag’. Men ret beset er flash mob-genren kommunikationsfagets svar på langt hår, plateausko og trompetbukser. En flash mob er et fænomen, hvor en gruppe mennesker organiserer sig over internettet, mødes på et offentligt sted, udfører noget bizart og forsvinder lige så pludseligt, som de er kommet. Som regel opstiller flash mob en visuel kontrast til hverdagens trummerum, hvor de med enkle midler skaber et kortvarigt afbræk.
Der er i sagens natur tale om en kollektiv manifestation, hvis opfindsomme og forskelligartede udformninger alle har det tilfælles, at de samler mange mennesker om én ting. Det er disse elementer, som fascinerer, og som i sidste ende gør, at vi rundsender filmene til familie og venner. Sideløbende er der imidlertid vokset en anden genre af viraler frem, som har vundet indpas på verdensplan, men som vi endnu kun har set glimtvis i Danmark: den interaktive viral. Denne virale genre er alt det, en flash mob ikke er: Individuel, håndholdt, voldsfikseret, sexet, i øjenhøjde med brugerne og ikke mindst interaktiv. Glem alt om stivnede bevægelser, sirligt koreograferet runddans og Mukhtars opfordring til medmenneskelighed. Glem alt om at se det hele lidt på afstand. Ikke mere ’vi’, nu er det ’jeg’ og ’mig’. 1. Svenska Radiotjänst – Tackfilmen: www.tackfilm.se Et godt eksempel er den svenske Tackfilm, som Svenska Radiotjänst i 2009 fik produceret som led i en kampagne, der skulle få svenskerne til at betale licens. Filmen er udformet som en hyldest til alle dem, der betaler deres licens, og på to minutter får den brugeren til at ligne en global helt. Her er der ingen ros til kollektivet. Det er eneren, som i nyhedsspots og på store billboard-reklamer bliver udråbt til heltemodig frihedskæmper. Alt, hvad man skal gøre, er at uploade et billede af sig selv. 2. Falck – Falsk Alarm: www.falck.dk/falsk-alarm I en helt ny dansk viral fra Falck Alarm, er man ikke helten – men offeret. Også her er man hovedpersonen i sin egen film, som viser, hvordan et indbrud foregår hjemme hos brugeren. Det er på brugerens hjemadresse, at tyveknægtene bryder ind, og det er et fotoalbum med billeder af hans eller hendes familie og venner, som de snager i. Filmen forsøger at flytte opfattelsen af, at indbrud kun er noget, der sker for naboen. Her sker det for en selv, og man får gode råd til, hvordan man – med den måde man har valgt at indrette sig på – bedst sikrer sig. 3. Samsung – Follow your Instinct: www.youtube.com/watch?v=HoOCiaxIZF4 Samsung lancerede i 2008 en online-kampagne for at fremme sin nye telefon, Samsung Instinct. Gennem en række rystede, håndholdte filmklip bliver man stillet i situationer, hvor man skal vælge mellem at gøre sin pligt eller følge sit instinkt: skrivebordsarbejde eller fræk aftale i kopirummet med sin kollega og mere i den dur. Kortfilmen er stykket sammen af YouTube-klip, og hver gang man træffer et valg, kommer man videre til et nyt klip. Ingen politiske undertoner, kun underholdning, lyst og begær. 4. Xbox – Prototype: www.prototype-experience.com Konsolspillet Prototype Experience benytter snedigt Facebook til at personliggøre en kort trailer, så det ser ud, som om spillets omdrejningspunkt er dig. Traileren handler om en mand, som i en dyster fremtid forsøger at finde ud af, hvem han er, og plottet er iblandet små fragmenter af fortiden, som hvirvler rundt i form af billeder fra brugerens Facebook. I dette sorte univers er der intet afbræk fra hverdagen, kun den ensomme helts langstrakte søgen efter sandheden om sin egen oprindelse. 5. Discovery – Shark Week: dsc.discovery.com/sharks/frenzied-waters I en viral kampagne for Discovery Channel for Shark Week 2009 bliver man angrebet af en haj, mens man er ude at bade. I bedste hjemmevideostil er billedsiden præget af rystede, håndholdte panoreringer og lydsiden fyldt med hvin og fjoget latter – men med ét bliver badeturen til et blodbad. Brugerens liv passerer revy, billeder fra Facebook dukker frem på skærmen med høj hastighed, og filmen slutter med nyheden om brugerens tragiske død efter et hajangreb som breaking news – med navns nævnelse. Ikke meget håb at hente her, kun død og katastrofe. Hvis der er noget blomstret, flagrende og klappe kage-socialistisk over flash mob-viralerne, som er det tætteste, man kommer en digital hippiebevægelse, så er de interaktive viraler nettets yuppier. Selv om begge virale genrer tager afsæt i urbane subkulturer, kommer de interaktive film tættest på det, der i 1980’erne var yuppiernes mantra: young, urban and professional.
