Flygtningefamilier forsørget af langvarig starthjælp, dvs. i mere end 2½ år, fastlåses i fattigdom. Starthjælp dækker både over introduktionsydelse til nyankomne flygtninge og familiesammenførte, og over selve starthjælpen, som udbetales i stedet for kontanthjælp efter tre års ophold. Starthjælpen udbetales også til andre, der har været mere end et år i udlandet. I 2009 var 3.352 voksne over 25 år berørt af introduktionsydelsen og 5.471 berørt af starthjælp, ifølge Danmarks Statistik. Vi fokuserer i det følgende på konsekvenserne for de børn og unge, der vokser op i familier på starthjælp, fordi de bliver overset – i undersøgelser og i debatten. Starthælpen er tiltænkt de voksne, og de mærker den også på negativ vis, bl.a. er der en meget lille beskæftigelseseffekt af starthjælp sammenlignet med kontanthjælp, men 10 gange så mange flere voksne er blevet fattige af at være på starthjælp. Og det har selvfølgelig konsekvenser for børnene. Børnene sammenligner sig med danske børn, hvor forældrene i højere grad sammenligner sig med andre flygtninge (med flygtninge på kontanthjælp og i beskæftigelse i Danmark og med flygtninge i andre lande). Vores undersøgelse tyder på, at integrationsprocessen er forskellig for børn og for voksne. Mere end 50 pct. af de voksne er for syge til at arbejde og lever derfor ofte mere tilbagetrukket, hvorimod børnene hver dag konfronteres med danske børn og deres liv.
Børnene oplever mange materielle afsavn – bl.a. sund mad, men også legetøj, mobiltelefon, en cykel eller tøj, der passer til årstiden og bekræfter tilhørsforholdet til den børnegruppe, de ønsker at blive integreret i. De materielle afsavn suppleres af og forstærker sociale afsavn, fordi der ikke er penge til kontingenter, sportstøj, det sociale liv i tilknytning til sportsarrangementer, til biograf, svømmehal, skolerejser, børnefødselsdage, opdaterede computere eller eftermiddagsmad i fritidsklubben.
