Kulturkæmper. »Jeg har ingen ambition om at gentage Foghs øvelse med omvendt fortegn. Men selvfølgelig skal vi kigge tingene efter«, siger SF's leder i interview om kulturkampen.
Foto: FINN FRANDSEN

Kulturkæmper. »Jeg har ingen ambition om at gentage Foghs øvelse med omvendt fortegn. Men selvfølgelig skal vi kigge tingene efter«, siger SF's leder i interview om kulturkampen.

Debat


»Vi vil samle Danmark igen«

Under VKO blev Danmark lavet om til et aggressivt samfund. Vi vil det stik modsatte, siger SF-formand.

Debat

VKO-alliancen med Anders Fogh Rasmussen i spidsen havde en klar dagsorden før 2001-valget: kulturkamp.

Nu skulle der flyttes holdninger i samfundet. Fra venstre mod højre. Og der skulle gøres op med slapheden i udlændinge- og retspolitikken og rundkredspædagogikken og smagsdommerne.

Og det lykkedes til overmål. Det mener i hvert fald en række borgerlige kulturkæmpere som Søren Pind (V), Brian Mikkelsen (K), Claus Hjort Frederiksen og Per Stig Møller (K), der her i avisen har sagt, at VK storsejrede i kulturkampen.

HJORT

Har de borgerlige kulturkæmpere ikke en pointe? Højrefløjen vandt, og venstrefløjen tabte holdningskampen i forhold til udlændinge, retspolitik, skolen, Villy Søvndal?

»Under VKO er Danmark blevet lavet om til et langt mere lukket og aggressivt samfund, hvor der hele tiden har været nogen, der skulle skilles ud og fjernes fra resten. Først udlændinge, så pædagogerne, så de røde lejesvende, så lærerne, der sad for meget i rundkreds. Og smagsdommerne. VKO gjorde en stor indsats for at splitte folk, og det var jo, for at Fogh kunne føre sin kulturkamp – det var en forudsætning, at der var nogen, han kunne gøre til hadeobjekter. Det var sådan lidt macchiavellisk, at han skiftede mellem forskellige grupper. På den måde har Søren Pind vel ret: Vi har fået et mere indadvendt, aggressivt, egoistisk samfund«.

PIND

Så du giver ham ret i, at VK har vundet?

»Jeg giver ham ret i, at de borgerlige har brugt de her ti år til at sætte deres dagsorden, selvfølgelig har de det. Men det er vel samtidig årsagen til deres nederlag i øjeblikket i meningsmålingerne: Nu kan folk se konsekvenserne af det: Ligheden er udfordret, velfærden er udfordret, fællesskabet er udfordret – alt det, vi holder af, er udfordret i øjeblikket. En del af kulturkampen var jo også krigene. Især krigen i Irak. Det var et forsøg på at italesætte en kulturkamp fra Foghs side, der bragte os ind i den fatale Irakkrig«.



Ifølge Villy Søvndal har partierne til venstre været tilskuere til VKO’s »aggressive kulturkamp«. Men den udlægning er alle ikke enige i.

Kritikere på venstrefløjen mener, at det var alt for nemt for de borgerlige at flytte tyngdepunktet i debatten, og at S og SF beredvilligt flyttede med mod højre i udlændinge-, rets- og uddannelsespolitikken.

Der er kommet en erkendelse af, at der er nogle reelle problemer knyttet til indvandring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Har kritikerne ikke en pointe i, at VKO fik flyttet jer i 00’erne? I accepterede udlændingestramningerne, I blev hårde i retspolitikken, og i opgøret om rundkredspædagogikken gik I langt i forhold til stramninger, nationale test m.v.?

»Jeg er helt uenig. Tag rundkredspædagogikken. Vi har da lavet et ambitiøst folkeskoleoplæg, der går på at sikre færre elever i klasserne, sikre tolærersystemer i de små klasser, genindføre gruppeeksamen, som Foghregeringen også af værdipolitiske grunde afskaffede. Alt i alt genindfører vi troen på sammenhængen mellem brugen af ressourcer og det, vi får ud af vores undervisningssystem. Men selvfølgelig går børn i skole for at lære noget, det er jo indlysende. Men nej, det er ikke en sejr til de borgerlige«.

Hvad med islam? Mange venstreintellektuelle tabte piben og mælet, da du kastede dig ud i en ’skrub ad helvede til’-retorik i forhold til imamer?

»Da jeg sagde direkte til Hizb-ut-Tahrir, at hvis de havde de drømme om et religiøst diktatur, var det en mulighed at rejse til Iran, var det på ingen måde udtryk for en højredrejning. Tværtimod. Det var en tydeliggørelse af den klassiske, venstreorienterede kritik af den religiøse fundamentalismes indtog i politik. Nu har vi i mange år haft en debat om udlændinge i Danmark, der gik på etnicitet og påklædning og spisevaner og religion. Men vi siger, at det er fuldstændigt ligegyldigt, statsmagten skal kun blande sig i én eneste ting, og det er, om vi deltager på en fælles demokratisk banehalvdel. Det er ikke en drejning mod højre, tværtimod. Det er da et stort spring fremad for venstrefløjen, at vi fik det klargjort«.

Men I er da rykket i forhold til indvandringen?

»Der er kommet en erkendelse af, at der er nogle reelle problemer knyttet til indvandring. Selv om vi byder alle velkommen, har vi et behov for at kante af i forhold til de værdipolitiske kampe, vi deltager i. Påstanden fra venstrefløjen har nogle gange været, at de der værdipolitiske kampe bør have en dobbeltstandard: Hvis et menneske kom udefra og var reaktionært, var han ikke lige så reaktionær, som hvis han var født i Danmark. Men sådan kan man ikke skelne. Det var det ene. Det andet er, at hvis man kigger på de reelle problemer, der har været nogle steder, hvor folk bor og lever med at få integrationen til at lykkes, tror jeg godt, at man kan sige, at vi måske har været sene til at sætte navn på de reelle problemer og udfordringer, der var derude, det vil jeg gerne medgive«.

Når vi har en ambition om at komme i regering, er det ikke på vegne af et halvt land, men et helt Danmark



Du anerkender altså, at der har været en elitær humanisme på venstrefløjen, der har været lidt for nem og lidt for meget på afstand af de reelle problemer?

»Det er klart, at hvis man bor i Ishøj og er glad for det, som mange jo er, betyder det, at man kigger ind i nogle problemer, som man ikke helt kigger ind i, hvis man bor i Rungsted«.

Den bevægelse har så været der. Kan man ikke tilskrive den borgerlige kultur- og værdikamp en del af æren for det?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at det kan man tilskrive virkeligheden; at der er nogle virkelige problemer derude. Vi er frygtelig dårlige til integration i forhold til andre lande. Vi burde ligge i top med den beskæftigelsesudvikling, vi har haft i de her år. I stedet for den der DF-debat om ’hvad koster udlændinge’, er det meget mere interessant at se på, at hvis det koster meget, har vi godt nok været dårlige til integration. Men det er da rigtigt, at de borgerlige efter ni år har pustet dramatisk meget til egoismen«.

Her er vores kulturkamp
VKO havde en klar dagorden – en kulturkamp – op til 2001-valget, hvor det handlede om at gøre op med slappe holdninger. Her var klare udmeldinger og mål, som befolkningen kunne forholde sig til. Men hvad vil venstrefløjen egentlig med sin kulturkamp? Hvilke holdninger skal flyttes?

Hvis I kommer til magten, vil I så rulle kulturkampen tilbage til før 2001 i retning af den ’slappe’ udlændinge-, rets- og uddannelsespolitik?

»Vores projekt er ikke et projekt, der hedder, at vi skal skrue tiden tilbage til for ti år siden. Det er et fremadrettet projekt, hvor vi skal finde nye former, og dem skal I nok blive præsenteret for stribevis af, så I tænker, at det var dog fantastisk så meget liv, der er i venstrefløjen, ikke alene til at sætte nye dagsordener, men også til praktisk at organisere det og få gennemført det«.

Jeg har ingen ambition om at gentage Foghs øvelse med omvendt fortegn



Hvad er kernen i jeres kultur- og værdikamp?

»Når vi har en ambition om at komme i regering, er det ikke på vegne af et halvt land, men et helt Danmark. Hvor VKO skabte et lukket, aggressivt og egoistisk samfund, der blev holdt sammen af, at man lagde minoritetsgrupper for had én for én – udlændinge, rundkredspædagoger, lærere, journalister, smagsdommere og andre – så vil vi samle Danmark. Gøre op med splittelsen. Det er vores værdikamp«.

Hvilke værdier skal samle Danmark?

»Der er fire bærende værdier for mig. Den første er tryghed. Den der viden om, at man kan færdes trygt, og hvis man vælter, er der nogen, der samler op. Så er der for det andet nogle fantastisk stærke fællesskaber – både offentlige, men også frivillige fællesskaber på kryds og tværs. Den tredje bærende søjle er lighed. Vi holder af et samfund, hvor forskellen ikke er dramatisk stor. Det er både et demokratisk ideal om, at vi kan mødes, men også sådan et retfærdighedsideal om, at mennesker skal have en chance. Og endelig er den fjerde bastion: velfærden. Højrefløjen siger, at velfærden er en kolossal byrde, der gør os svage og ukonkurrencedygtige i forhold til resten af verden, men jeg tror, det er helt modsat. Den velfærdskonstruktion, vi har skabt, har gjort os stærke, har været skånsom mod mennesket og samtidig også gjort os til et helt fantastisk produktivt samfund«.

Mere tryghed, fællesskab, lighed og velfærd. Er det jeres mål at flytte holdninger på disse områder – på samme måde, som VKO for ti år siden tørstede efter at flytte holdninger?

»Jeg synes ikke, at jeg laver andet end at flytte holdninger hos mennesker i retning af, at et lige samfund er bedre end det modsatte. Jeg synes, at jeg har taget så mange principielle diskussioner om det, i retning af at et samfund med stærke fællesskaber er meget bedre end et egoistisk samfund. Jeg er blevet beskyldt for hele tiden at være optaget af den offentlige sektor og nedskæringer, og det er rigtigt, det påvirker mig meget, og jeg synes, vi skal have et samfund med tryghed som det bærende element«.

Rulle den borgerlige kulturkamp tilbage

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den borgerlige regering gik først og fremmest efter ’smagsdommerne’ og ’eksperterne’, der angiveligt vidste, hvad der var bedst på almindelige menneskers vegne. Skal de venstresnoede smagsdommere nu tilbage på bjerget. Vil oppositionen rulle den del af kulturkampen tilbage?»Det var en falsk modstilling, Fogh lavede. Han havde ikke et ønske om at komme af med smagsdommere – han ville blot have smagsdommere, der efterplaprede ham«. Men vil I så ikke tilbage til situationen før opgøret med smagsdommerne?





»Jeg har ingen ambition om at gentage Foghs øvelse med omvendt fortegn. Men selvfølgelig skal vi kigge tingene efter, det er jo enhver regerings pligt, men ikke med henblik på at snævre ind og sige, at der er nogen, som vi ikke bryder os om. Men det har jo været et problem med denne her regering, altså Lomborg-udnævnelsen og udnævnelsen af koldkrigsforskeren Bent Jensen – altså, det synes jeg er næsten usmageligt«. Så meget, at vi igen en dag vil opleve, at vi har et venstreorienteret meningstyranni, som Brian Mikkelsen kaldte det, da kultur- og værdikampen gik i gang?»Nej, jeg har ikke noget ønske om et sådant samfund. Jeg tror faktisk, at det er værdifuldt, at der er pluralisme, og jeg synes, at man skal lade være med at bruge statsmagten til på den måde at lave et meningsmonopol, så det vil vi ikke bruge den til. Vi vil selvfølgelig bruge vores magt til, at de politiske synspunkter, vi har, bliver gennemført – det er selve hensigten med projektet. Men målet er ikke at splitte og at lægge grupper for had. Vores projekt er det stik modsatte«.



  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce