»Politikerne fra højre til venstre fægter i blinde og ved ikke, hvad vi skal leve af i fremtiden. Der er tomt på alle hylder. Ja, det er katastrofalt, at ingen aner, hvorfor Danmark taber velstand i forhold til andre lande i disse år«. Sådan lyder kritikken fra Jørgen Rosted, der i 1990’erne var departementschef i Erhvervsministeriet, og som i dag er udviklingsdirektør i erhvervsforskningsenheden FORA. Men det har da aldrig været politikernes ansvar at sørge for, hvad vi skal leve af, det klarer markedet da, ikke? »I det gamle industrisamfund var det tilstrækkeligt, at den økonomiske politik sikrede en stabil økonomi og en god konkurrenceevne, og at den offentlige sektor sikrede de gode uddannelser og en god infrastruktur. Men i dag er det slet ikke nok. Danmark er under pres med svag produktivitet og vigende velstand. Det er blevet mere og mere tydeligt for mig, at den offentlige sektor må indgå i et offensivt samspil med det private erhvervsliv, hvis vi skal skabe vækst og job«.
Hvorfor skulle et større samarbejde mellem den offentlige og den private sektor skabe job til danskere? »Fordi den offentlige sektor er uhyre vigtig, hvis virksomhederne skal kunne udvikle nye kreative og intelligente løsninger på store globale udfordringer som klima, affald, vand, energiforsyning, fattigdom mv. Lad mig give et eksempel. Vand. Danmark er det land i verden, hvor der er mest viden om nogle former for vandbehandling. Tænk nu, hvis DTU kunne blive verdens førende vanduniversitet, og hvis vi kunne udvikle et stærkt samarbejde mellem det offentlige, universiteterne og erhvervslivet om at udvikle nye måder at sikre rent vand. Her kunne vi få en førende position i verden, der kunne give job og velstand. Den chance er vi ved at tabe på gulvet«. Men det er da farligt, at den offentlige sektor udpeger vinderne i erhvervslivet, ikke?
