De omfattende fusioner inden for forskningsverdenen, som blev gennemført i 2007, hvor de fleste sektorforskningsinstitutioner blev sammenlagt med universiteterne, var meget omfattende og kostbare. Fusionerne var principielt ønskværdige, fordi de skabte mulighed for en bedre udnyttelse af forsknings- og uddannelsesmidlerne.

Svagheden ved processen var imidlertid, at ingen påtog sig et overordnet lederskab af de gennemførte fusioneringer. For de enkelte universiteter og forskningsinstitutioner handlede det forståeligt nok om egeninteresser. Konsekvensen blev, at de to mellemstore universiteter i København (KU) og Århus (AU) hver især ønsker at profilere sig som de bedste – på alle områder.