Når statsminister Lars Løkke Rasmussen inden længe udskriver det længe ventede folketingsvalg, har han lukket en sårbar flanke ved at samle flertal for at nedlægge regionerne og lade staten overtage sygehusene. Men bag masterplanen om at lukke hans egen blot fire år gamle opfindelse gemmer sig en af de mest topstyrede og ekstremt forcerede beslutningsprocesser i nyere dansk politik. Den bryder med årtiers tradition for gennembearbejdede analyser forud for store strukturelle reformer og kan nu komme til at lægge sporene for fremtidens sundhedsvæsen mange år ud i fremtiden. LÆS OGSÅVKO indgår aftale om afskaffelse af regionerne Lars Løkke synes at være startet med konklusionen ’luk regionerne’, hvorefter regeringen nu vil begynde at samle fakta ind, der skal passe til konklusionen. Regeringens plan omfatter ikke kun sygehusene. Planen indebærer, at regionale opgaver for over 100 milliarder kroner årligt er kastet op i luften uden svar på, hvad der skal ske med den mere konkrete styring af bl.a. sygehusene, finansieringen af hele sundhedsvæsenet, store dele af den kollektive trafik, miljøopgaver, regionale vækstplaner, specialundervisning samt specialiserede institutioner for handikappede, sindslidende og andre af samfundets mest udsatte grupper. Nedlæggelsen af regionerne er udelukkende en politisk beslutning truffet af statsminister Lars Løkke Rasmussen med støtte fra finansminister Claus Hjort Frederiksen. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har spillet en meget lille birolle i hele forløbet og er først hevet på banen i slutfasen.
Beslutningen blev reelt truffet for knap tre måneder siden. Under forhandlingerne i maj om 2020-pakken dukkede forslaget om at nedlægge regionerne op igen. Det er hjerteblod for især de konservative og Dansk Folkeparti. Også Liberal Alliance ser gerne regionerne hen, hvor peberet gror. Så Lars Løkke stod med et problem. Han vidste, at han formentlig blev afhængig af alle disse tre partier, hvis han skulle fortsætte som statsminister efter det kommende valg. Han allierede sig derfor med Claus Hjort Frederiksen og besluttede sig for at sætte fuld skrue på det store reformprojekt. Nu skulle regionerne nedlægges og erstattes med tre statslige sygehusenheder. LÆS OGSÅHjort: Det er naturligt at afskaffe regionerne Løkke og Hjort satte derfor Finansministeriets folk i gang med at skrive et notat, som lå færdig den sidste uge i juli. Da Politiken udkom tirsdag 2. august med sin tophistorie ’Dansk Folkeparti vil nedlægge regionerne’, var spørgsmålet for længst klappet af med Venstres to topfigurer. Det opdagede Bertel Haarder, da han samme dag var i TV 2 News for at kommentere artiklen. Efter indslaget blev han ringet op af Lars Løkke, der bad sin sundhedsminister om at dæmpe retorikken, da Venstres eget forslag var på trapperne, men først skulle offentliggøres på partiets sommergruppemøde. En uge efter, 9. august, fik Bertel Haarder stukket Venstres udspil i hånden, da han ankom til Marienborg, med besked om at finpudse og fremlægge det for gruppen og på pressemødet tre dage senere. Ideen om at lade staten overtage sygehusene har to gange tidligere været undersøgt af regeringens egne eksperter. Første gang i 2002, da Lars Løkkes eget rådgivende udvalg med professor Kjeld Møller Pedersen vendte tommelfingeren nedad. Som hovedarkitekt bag den store kommunalreform fik Lars Løkke også Strukturkommissionen til at se på spørgsmålet. Den arbejdede i halvandet år. Og endnu en gang blev forslaget banket i gulvet.
