Hvad får omkring en halv snes forbipasserende kinesere til at ignorere et kvæstet barn i vejkanten?
Spørgsmålet har skabt hidsig debat på nettet, siden optagelsen af ulykken er blevet offentliggjort og de seneste dage omtalt i alverdens medier.
Optagelsen viser, hvordan adskillige mennesker på en vej i Kina går forbi den kvæstede to-årige pige Yue Yue, som om intet var hændt.
LÆS ARTIKEL
Forbipasserende lod kvæstet to-årig ligge efter to påkørslerAdfærdsfilosof og post.doc. ved Syddansk Universitet, Pelle Guldborg Hansen, forsker bl.a. i, hvordan tænkning udspiller sig i grupper og folkemængder.
»Her er der er muligvis tale om en form for ansvarsforvirring, hvor alle mener, at en anden har ansvaret for at hjælpe barnet. Og jo flere mennesker, der passerer barnet i vejkanten, jo flere er de til at fordele ansvaret imellem sig«, siger han.
Men ligger det ikke dybt i alle mennesker at hjælpe et barn i nød?
»Det ligger dybt i os alle sammen, og med mindre hele banden er psykopater, er jeg sikker på, at de forbipasserende er kede af, at de ikke greb ind, hvis man spørger dem i dag. De har som alle andre centre i hjernen, der gør, at de pr. natur føler empati for barnet«.
Hvorfor er der så ingen, der griber ind?
»Fordi vores evne til at finde på undskyldninger for os selv er fantastisk stor og lige så ægte som vores ønske om at hjælpe. Vi har en sublim evne til at finde en forklaring på, hvorfor andre - og ikke lige netop os selv - bør tage ansvar i en given situation«.
Hvad kunne den forklaring være?
»Det kommer helt an på, hvilke forventninger kineserne har om, hvad der sker, hvis de hjælper barnet. Måske tænker de, at det er et forældreløst barn, og så hænger de på det. Måske tænker de, at det er dem, der skal bringe barnet på hospitalet, hvor de skal udfylde en masse papirer. Eller måske frygter de, at barnet er smittet med en farlig sygdom. Samtidig er det jo en lille pige, og der findes steder, hvor man ikke er glad for pigebørn, fordi de er dyre, når de skal giftes væk. Man finder nemt en grund til, at det ikke er ens bord«.
Sagen har skabt vild debat i Kina og på internettet, hvor flere giver det kinesiske samfund skylden. Er det kulturelt betinget, om man hjælper folk i nød?
»I alle samfund i verden hjælper man som udgangspunkt folk i nød. Men det er kulturelt betinget, hvilke undskyldninger man kan have for ikke at gøre det. Det handler om, hvad man forventer, der sker, når man påtager sig ansvaret«.
Kunne det samme ske i Danmark?
»Nej, ikke når der er et barn involveret. Men jeg tror snildt, at man ville kunne se danskere gå forbi en voksen person ligge i vejkanten. Vi har en bestemt kultur i Danmark omkring børn, der gør, at vi reagerer meget kraftigt, når børn forsømmes. Hvis jeg hjælper et to-årigt barn i Danmark, vil jeg forvente, at jeg højst sandsynligt bliver hyldet som en helt«.
fortsæt med at læse
