Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 MIK ESKESTAD
Foto: MIK ESKESTAD

Fisk. Hvis erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) og resten af regeringen bliver genvalgt ved næste valg, kan det koste Cepos' bestyrelsesformand tre rødspætter med smør på halen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cepos-formand: SF-ministrene må lære at elske kapitalisterne

Skal regeringens vækstpolitik lykkes, må SF lære at motivere den enkelte kapitalist.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg vædder tre stegte rødspætter med smør på halen på, at regeringen falder ved næste valg.

Regeringer falder som bekendt, når økonomien er dårlig.

Da langtidsudsigterne for den europæiske og dermed den danske økonomi formentlig ikke har været værre siden 1930’erne, og regeringen ikke har bebudet de nødvendige og meget omfattende reformer, ja, så vil dansk økonomi forværres frem mod næste valg i 2015. Derfor vil regeringen falde.

Skal regeringen alligevel klare sig, må den skabe vækst. Det lykkes kun, hvis den kan give erhvervsvirksomhederne optimisme og tro på fremtiden. Det bliver svært.

LÆS KRONIK

For der er en tillidskløft mellem erhvervslivets ledere og SF’s politikere, som traditionelt har været kapitalistfjendske. Værre endnu er det, at der sidder SF ministre på de områder, der er af størst betydning for erhvervslivet, primært skatteminister Möger Pedersen og vækstminister Ole Sohn.

Det er et fælt dilemma for folkesocialister at skulle skabe økonomisk vækst ved at gøre kapitalisterne rigere.

Det er et fælt dilemma for folkesocialister at skulle skabe økonomisk vækst ved at gøre kapitalisterne rigere.



Der er dog ingen vej udenom; de kan ikke skabe blomstrende virksomheder, uden at det gavner kapitalisterne.

Virksomheder og kapitalister er som siamesiske tvillinger, sulter man den ene, bliver den anden også mager.



Så kun ved udsigten til selv at få fremgang investerer virksomhederne og deres ejere i større produktion og beskæftigelse.

Skal regeringens vækstpolitik lykkes, må SF forstå og acceptere, at her er det ikke deres vante kollektiv, der skal motiveres, men den enkelte kapitalist.

En virksomheds succes afhænger af lederen. Det er grunden til, at svingdørene til direktionskontorerne kører så hurtigt. Et eksempel på enkeltpersonens betydning i en virksomhed har vi hos Apple, som nærmede sig ruin efter at have fyret Steve Jobs – og blev en af verdens mest værdifulde virksomheder efter at have genansat ham.

LÆS ARTIKEL

I en virksomhed er toplederen en art diktator, som i den sidste ende beslutter selv, i modsætning til de kollektive politiske og offentlige beslutningsfora.

Toplederen bestemmer, om der skal investeres; har vedkommende ikke tillid til fremtiden, bliver der ikke investeret.

Så vil politikerne have økonomisk vækst, må de give toplederne de nødvendige økonomiske incitamenter – og tillid til fremtiden.

Skal partiets ministre have held til at motivere erhvervslederne til at skabe vækst, må de derfor sætte ind med en ekstraordinær tillidsskabende indsats. Sådan en har der ikke været.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Der er ikke andre veje. Politikerne må forstå, at dygtige iværksættere og topledere er unikke enkeltpersoner, der har den sjældne evne, at de kan gribe en god idé ud af den blå luft og transformere den til en erhvervsvirksomhed, der skaber arbejdspladser og genererer skatter, moms og andre afgifter til det offentlige. Det er beslutningerne hos denne lille skare af særligt talentfulde nøglepersoner, ledere og ejere i store og små virksomheder, der er selve udgangspunktet og drivkraften for skabelsen af den vækst, der skal få Danmark igennem krisen.

Erhvervslivet har en dyb og instinktiv mistro til det antikapitalistiske SF.

Skal partiets ministre have held til at motivere erhvervslederne til at skabe vækst, må de derfor sætte ind med en ekstraordinær tillidsskabende indsats. Sådan en har der ikke været.



Tværtimod begyndte SF-ministrene deres karriere med et forslag om, at virksomhederne skal betale over halvdelen af sin værdi i særskat ved generationsskifte.Skatten rammer ejere, der ud af ingenting har skabt foretagender med masser af arbejdspladser og milliardeksport og gør det vanskeligt for næste generation at fortsætte væksten, når virksomheden er blevet drænet for kapital.

Det er ikke tillidsskabende. Skatteskruen skal også strammes for udenlandske firmaer, som i modsætning til den almindelige antagelse betaler mere i skat end danske.

Det er heller ikke tillidsskabende. Disse ukloge beskatningsforslag sender et alarmsignal til hele det danske erhvervsliv, hvor den enkelte virksomhedsejer tænker: Jeg bliver nok den næste, så galop løftet hale til udlandet.

SF-ministrene skaber på denne måde holdninger, som er absolut dræbende for investeringslysten.

Konsekvensen bliver i bedste fald investeringsparalyse hos virksomhederne og i værste fald exodus af deres produktion, forskning, udvikling og hovedkontorer til venligere lande.

DEBATINDLÆG

Det siger sig selv, at også udenlandske investeringer i Danmark vil gå i stå.

Alt dette kan SF’erne selvfølgelig blæse på, og de kan så samtidig glæde sig over, at de i pagt med god SF-ideologi får givet danske og udenlandske kapitalister en ordentlig en på frakken.

Resultatet vil være, at vor økonomi drøner mod afgrunden. Og at jeg skal have dejlig stegt rødspætte.

Al begyndelse er svær, også for SF-ministre, så man kan håbe på, at de hurtigt ser lyset og får vedtaget et lovkompleks, der stærkt sænker virksomhedernes udgifter, så disse bedre kan konkurrere med udlandet.

Skatter og afgifter må ned, og store mængder offentlige ressourcer og arbejdskraft må overføres til det private erhvervsliv for at få det til at vokse.

Det vil ikke være første gang, socialister har været denne smertelige proces igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skatter og afgifter må ned, og store mængder offentlige ressourcer og arbejdskraft må overføres til det private erhvervsliv for at få det til at vokse.



Under Nyrupregeringen var Mogens Lykketoft med det røde hjerte og den blå hjerne igennem det samme syrebad.

Han afskaffede formueskatten, halverede arveafgiften, sænkede den øverste marginalskat, forkortede dagpengeperioden og privatiserede, som om hver dag var den sidste – med den konsekvens, at økonomien blomstrede i det efterfølgende tiår.

Politikker af denne slags er bestemt ikke SF’s kop te.

Skal SF’s ministre skabe den økonomiske vækst, som er nødvendig for, at regeringen overlever næste valg, må partiets ministre få erhvervslovgivningen på plads, mens de holder sig for næsen – og stopper vat i ørerne under hovedbestyrelsesmøderne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden