Den 2. juni 1992 stemte 50,7 pct. af danskerne nej til Maastrichttraktaten. 20. september 1992 stemte 51,05 pct. af franskmændene ja til samme traktat. Er man i tvivl om, hvorvidt marginaler kan have vidtrækkende historisk betydning, skal man blot dvæle ved forløbet og resultatet af disse to folkeafstemninger. Det danske nej betød som bekendt, at vi siden 1993 ikke har været med i alle dele af EU-samarbejdet; det franske ja gjorde, at Frankrig kunne tage fuldt ud del i det udvidede samarbejde om en økonomisk og monetær union mv. At vore veje skiltes, i hvert fald delvist, skal ikke sløre for, hvad der også var læren af 1992: Den folkelige EU-skepsis er ikke forbeholdt visse lande eller kulturer. Her ligner Danmark og Frankrig hinanden – måske mere end vi tror?
Men det burde ikke undre: Nationalstaten – også den danske – opstod i kølvandet på den franske revolution. Siden 1789 er stat og folk gået hånd i hånd i store dele af Europa.
