Små 80.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og de fleste er enige om, at det er katastrofalt for de unge, for samfundet som helhed – og i høj grad for erhvervslivet, som får brug for de unges talent. Men i den løbende debat bliver det ofte overset, at virksomhederne bør være en del af løsningen. Formanden for uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, skrev for nylig her i avisen, at massiv satsning på uddannelse er den eneste vej frem. Og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har tilkendegivet, at hun med et nyt udspil vil tvinge de ledige unge til at tage en uddannelse.
Stabilitet er godt. Omstilling og arbejdspladser endnu bedre Et vist pres på de unge på offentlig forsørgelse er helt sikkert nødvendigt. Men vi må samtidig erkende, at rigtig mange af disse unge ikke passer ind i et traditionelt uddannelsesforløb. Man kan frygte, at nogle unge kommer til at cirkle rundt i uddannelsessystemet uden at blive færdige eller få de færdigheder, der efterspørges i erhvervslivet. Og vi ser, at mange af dem mister modet undervejs.
