0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi fik svækket de kulturradikale

Der er et tredje standpunkt mellem kulturkæmpere og kulturradikale, siger Henrik Sass Larsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Kursskifte. Mange kulturradikale er fornærmede over præstefætrenes kulturkamp, sagde Henrik Sass Larsen til Politiken i 2003. Den fornærmelse delte han ikke, og det gør han stadig ikke.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da VKO i 00’erne gik til angreb på rundkredspædagoger, smagsdommere og slapheden i udlændinge-, rets- og uddannelsespolitikken, irriterede det mange venstreorienterede.

Men ikke den dengang 37-årige socialdemokrat Henrik Sass Larsen. Tværtimod.

»I modsætning til mange kulturradikale, der er fornærmede over kulturkampen, synes jeg faktisk, at det er udmærket, at præstefætrene fra Dansk Folkeparti kommer på banen«, sagde han i et opsigtsvækkende interview her i debatsektionen i 2003.

Her kritiserede han den kulturradikale elite: »Kulturradikalismen er ofte elitær, arrogant og har ikke respekt for almindelige menneskers liv (…). Den er kammet over og har fået alt for stor indflydelse på de partier, der ligger til venstre for regeringen, herunder mit eget parti (...). Stop! Hertil og ikke længere!«, sagde Henrik Sass Larsen dengang.

Lykkedes det at svække kulturradikalismen i egne rækker, Henrik Sass Larsen?

»Ja, jeg mener, at Socialdemokraterne i slutningen af 90’erne var kommet fuldstændig ud af kurs med sit eget værdigrundlag på områder som udlændinge, retspolitik og uddannelse. Hvis man til et privat middagsselskab spurgte, hvad der optog folk, så stod indvandringen over alt andet. Og kriminaliteten. Det blev jo diskuteret hele tiden, på arbejdspladsen, i boligområdet og i skolen. Men ikke i vores parti, hvor det desværre var tabu«.

Men burde man ikke have overladt den dagsorden til de fremmedskeptiske?

»Hvorfor? Problemerne var jo reelle. Det pinte mig, når veluddannede politikere og debattører arrogant sagde til dem, der boede i Albertslund, at ’Nu må I holde op med at tale om, at I har problemer med indvandrerkriminalitet’. Jeg mener: Folk i Albertslund kunne se ud ad deres egne vinduer, hvem det var, der lavede kriminaliteten, ikke? Hvis politikere ikke tager afsæt i de problemer, som mennesker oplever, så svigter de deres egne værdier og vælgere. Det gjorde vi dengang. Vi overlod banen til de borgerlige«.

Men siden har I flyttet jer?

»Ja, i dag er vi milevidt fra dengang, hvor man sagde: ’Der er ikke noget problem, det handler om socialpolitik det hele’. Også i skolepolitikken er det lykkedes os at gøre op med den elitære kulturradikale skole, der er skræddersyet til de ressourcestærke med ansvar for egen læring, gruppearbejde, projektarbejde og temaforløb, men som svigter de svage«.

Vi står ved idealerne
I nærværende avis har mange skribenter i 00’erne kritiseret Socialdemokraterne og SF for at have droppet humanismen i udlændingespørgsmålet.

Et det ’venstreorienteret’ at begrænse mennesker i at flytte sammen på tværs af landegrænser, Henrik Sass?

»Jeg havde da aldrig drømt om, at jeg skulle sidde og lovgive om, hvor folk må gifte sig med hinanden, det er ikke den fedeste lovgivning, jeg har lavet i mit liv. Indrømmet. Men det var nødvendigt. Hvorfor? Fordi vi ikke lever i et samfund som USA, hvor det eneste, man er fælles om, er militær og politi, og så kan du ellers klare dig selv i ghettoen. Vi lever i et velfærdssamfund. Hvis tingene skal hænge sammen her – med gratis sundhedsbehandling, social sikring, undervisning mv. – så er man nødt til at have tillid til, at alle yder. Man må kræve noget af hinanden. Også af de indvandrere, der kommer til landet«.



Men behøver man at blande sig i deres livsstil og påklædning?

»Ikke med lovgivning, men med ord. Hvis man mener sine venstreorienterede idealer alvorligt – at unge i Danmark bør være fri til selv at vælge tøj, seksualitet, kæreste mv. – hvorfor så ikke projicere denne mulighed over på de unge indvandrere og give dem præcis samme mulighed? Jeg har aldrig fattet, hvorfor mange til venstre ikke tør stå på deres egne værdier. Her er der heldigvis sket et skred. Når Helle (Thorning-Schmidt, red.) i dag siger: ’Ja, jeg respekterer, at kvinder går med tørklæder, men jeg forstår dem ikke’, er der jo ingen, der er i tvivl om, hvor hun står i den debat. Vi har rykket os i værdipolitikken, ja«.

Ikke rykket mod højre
Men rykkede Socialdemokraterne til højre? Det mener borgerlige kulturkæmpere som Per Stig Møller (K), Søren Pind (V) og Brian Mikkelsen (K), der i Politiken har udråbt sig selv som vindere af kultur- og værdikampen og socialdemokraterne som taberne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts