Professor Nina Smith relancerede for et par uger siden ideen om, at videregående uddannelser i Danmark bør være privat finansierede, hvis der i fremtiden skal sikres et konkurrencedygtigt niveau på uddannelserne.
En idé som videnskabsminister Helge Sander tog til sig i en kronik i Jyllands-Posten ved at argumentere for, at Danmark bør indføre private universiteter. Baggrunden for debatten har bl.a. været en række beregninger, der dokumenterer en betydelig underfinansiering på de danske universiteter. For at kunne sikre et stærkt fagligt niveau, der kan fastholde de danske uddannelsers konkurrencedygtigt i fremtiden, er der behov for flere midler. Spørgsmålet er imidlertid, om der er god ræson i, at pengene skal komme fra de studerende gennem øget brugerbetaling? For er uddannelse virkelig så dårlig en forretning, at de studerende selv må til lommerne, hvis Danmark i fremtiden skal have uddannelser helt i top? For det første er det afgørende for den enkelte at få en uddannelse. Med øget uddannelse følger nemlig højere indkomst gennem livet. Mens en ufaglært i gennemsnit tjener 9,4 mio. kr. efter skat over et helt liv, tjener en læge 23,9 mio. kr.
