I sidste uge vedtog EU’s statsledere den såkaldte finanspagt, som binder landene til at føre en politik, som giver mindre underskud på de offentlige budgetter. Forpligtelsen til at overholde de økonomiske grænser er stærkest i eurozonen, hvor der i modsat fald er sanktioner involveret, men også i landene uden for vil der være et politisk betonet pres for at overholde reglerne. Sætter det ikke demokratiet ud af kraft, vil nogen måske sige, at man hindrer politikerne i at vedtage, hvilke offentlige udgifter de nu finder passende? Nej, en sådan betragtningsmåde er noget overfladisk.

Irerne vil stemme ja til finanspagt Den overser, at noget af det, som dybest set og kraftigst har vist sig at true demokratiet, er, når politikerne ikke har taget hensyn til spørgsmålet om mulige underskudskonsekvenser på langt sigt af deres handlinger eller mangel på samme.