Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Læsning. Det er vanskeligt at komme igennem med et nyt syn på samfundets skriftsprogsuddannelse, mener Kjeld Kjertmann.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Læsning. Det er vanskeligt at komme igennem med et nyt syn på samfundets skriftsprogsuddannelse, mener Kjeld Kjertmann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad sker der med vores skriftsprog?

Læselæringen skal tilsvare den moderne informationsteknologiske tid, vi lever i.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden antikken er skriftsproget gradvis blevet 'demokratiseret', så stadig større dele af befolkningen har behersket det.

Men det sidste led i denne udvikling er stadig ikke ført til ende: at det i et udviklet skriftsamfund ikke er en sag for eksperter og fagspecialister at skulle lære børn at læse og skrive, men en sag for de voksne omkring barnet, hjemme og i institution.

Den første læsning og skrivning er fortsat et skoleanliggende, hvor det burde være et barndomsanliggende for alle med ansvar for barnet.

Resultatet af dette forældede indlæringssyn ser vi i de mange unge med læseproblemer, der falder fra i ungdomsuddannelserne, og de 15-20 procent af befolkningen, som har svært ved at leve op til dagligdagens læse- og skrivekrav.



Hvad er gået galt?

Det lille barns enorme potentiale for indlæring er ikke blevet udnyttet, og det på trods af forskning, der til overflod dokumenterer muligheden for at inddrage små børn i skriftsproget på en lyst- og legebetonet måde, som et personligt forankret udtryksmiddel, oplevelsessprog og praksissprog, helt uden skoleagtig undervisning som for eksempel systematisk bogstavtræning.

I en svensk institution, hvor en sådan skriftsprogspædagogik har været praktiseret siden 1988, har undersøgelser i den lokale skole vist, at over en seks-års periode havde ikke ét eneste barn fra den pågældende institution haft behov for specialundervisning eller anden form for individuel støtte.

I en tid, hvor op mod en tredjedel af den danske folkeskoles budget går til specialundervisning, burde et sådant resultat nok vække opmærksomhed. Men forskelle i forskningsmæssige tilgange og sejlivede pædagogiske traditioner gør det vanskeligt at komme igennem med et nyt syn på samfundets skriftsprogsuddannelse.

Og det på trods af den nydelige udviklingslogik, der ligger i tanken om skriftens demokratisering fra først at have været forbeholdt magthaverne og overklassen, så af trosgrunde blive ønsket folkeliggjort af ivrige lutheranske konger, i industrialiseringen være blevet en skoleopgave og så endelig i den moderne informationsteknologiske tid at være forblevet en skoleopgave.

Ja, her hopper kæden af.

Lad os hurtigst muligt få læselæringen i trit med den moderne samfundsudvikling.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden