Læsning. Det er vanskeligt at komme igennem med et nyt syn på samfundets skriftsprogsuddannelse, mener Kjeld Kjertmann.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Læsning. Det er vanskeligt at komme igennem med et nyt syn på samfundets skriftsprogsuddannelse, mener Kjeld Kjertmann.

Debat

Hvad sker der med vores skriftsprog?

Læselæringen skal tilsvare den moderne informationsteknologiske tid, vi lever i.

Debat

Siden antikken er skriftsproget gradvis blevet 'demokratiseret', så stadig større dele af befolkningen har behersket det.

Men det sidste led i denne udvikling er stadig ikke ført til ende: at det i et udviklet skriftsamfund ikke er en sag for eksperter og fagspecialister at skulle lære børn at læse og skrive, men en sag for de voksne omkring barnet, hjemme og i institution.

Den første læsning og skrivning er fortsat et skoleanliggende, hvor det burde være et barndomsanliggende for alle med ansvar for barnet.

Resultatet af dette forældede indlæringssyn ser vi i de mange unge med læseproblemer, der falder fra i ungdomsuddannelserne, og de 15-20 procent af befolkningen, som har svært ved at leve op til dagligdagens læse- og skrivekrav.



Hvad er gået galt?

Det lille barns enorme potentiale for indlæring er ikke blevet udnyttet, og det på trods af forskning, der til overflod dokumenterer muligheden for at inddrage små børn i skriftsproget på en lyst- og legebetonet måde, som et personligt forankret udtryksmiddel, oplevelsessprog og praksissprog, helt uden skoleagtig undervisning som for eksempel systematisk bogstavtræning.

I en svensk institution, hvor en sådan skriftsprogspædagogik har været praktiseret siden 1988, har undersøgelser i den lokale skole vist, at over en seks-års periode havde ikke ét eneste barn fra den pågældende institution haft behov for specialundervisning eller anden form for individuel støtte.

I en tid, hvor op mod en tredjedel af den danske folkeskoles budget går til specialundervisning, burde et sådant resultat nok vække opmærksomhed. Men forskelle i forskningsmæssige tilgange og sejlivede pædagogiske traditioner gør det vanskeligt at komme igennem med et nyt syn på samfundets skriftsprogsuddannelse.

Og det på trods af den nydelige udviklingslogik, der ligger i tanken om skriftens demokratisering fra først at have været forbeholdt magthaverne og overklassen, så af trosgrunde blive ønsket folkeliggjort af ivrige lutheranske konger, i industrialiseringen være blevet en skoleopgave og så endelig i den moderne informationsteknologiske tid at være forblevet en skoleopgave.

Ja, her hopper kæden af.

Lad os hurtigst muligt få læselæringen i trit med den moderne samfundsudvikling.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce