Der er mange graverende forhold i sagen om Marlene Duus og behandlingen af hendes voldsmand, Frank Saksik, men det mest graverende gemmer sig:

I kølvandet på en række sager, hvor behandlingsdømte og mennesker med svære psykiske problemer er blevet løsladt for kort efter at begå drab eller anden personfarlig kriminalitet, er der god grund til at spørge, om vi ved nok om behandling af psykisk belastede kriminelle? I hele sagens indtil videre korte forløb er det slående, at retorikken stedse henviser til kriminelle, som var de én stor homogen gruppe, der alle må indgå i samme ligning: fængsel + resocialisering = god hvid magi.