S F har forandret sig markant i løbet af de seneste år. Hvad er der sket? »Efter valget i 2005 måtte vi konstatere, at SF var gået konstant tilbage i 20 år. Noget drastisk måtte derfor ske. Opslidende fløjkampe og halvtreds års eksistens som et socialistisk parti, uden at det havde ført resultater med sig, fik os til at sige: O.k., vi er nødt til at genopfinde os selv. Vi vil ikke længere være et protestparti, men et indflydelsesparti. Vi vil ikke længere være vagthund, men magthund. Hele vores eksistensberettigelse er ikke længere, at vi skal afsløre andres fejl, men derimod at levere egne resultater. Vi har praktiseret det mange steder i kommunerne, men det er noget nyt, at vi på Christiansborg siger, at nu skal vi gå efter at komme ind i samfundets maskinrum og tage et ansvar«. Politik handler vel ikke kun om at administrere magten, men også om at kritisere?

»Selvfølgelig. Men politik skal kunne bruges til at forbedre livsvilkårene for mennesker. Derfor vil jeg gerne være med til at gå fra at være et brokkeparti til et løsningsparti. SF var tidligere meget opmærksom på, hvad der var galt med strukturen i samfundet og forkert hos Socialdemokraterne, men vi var måske ikke superskarpe på, hvad vil vi søsætte om fem-ti år, hvis vi havde magten. Det var enten antikapitalistisk kritik eller meget utopiske ideer om et samfund, der måske aldrig kommer«. På en lang række politikområder har SF lagt sig tæt op ad Socialdemokraterne. Kunne I ikke lige så godt melde jer kollektivt ind i S? »I har da ret i, at SF har leveret indrømmelser. Men man stirrer sig blind, hvis man påstår, at Socialdemokraterne ikke også har lavet politiske indrømmelser i den proces, vi har været igennem. Hvis I kigger på hele skattepolitikken, så synes jeg da, at der er forskel på at støtte det borgerlige skattestop og så at ville gennemføre ’Fair forandring’ med SF. Sådan er der masser af steder, hvor S ikke mente det før. Hvorfor? Fordi det nu er S-SF-politik«. Hvilke typer af vælgere forsøger det nye SF at appellere til? »SF bevæger sig nu fra at være eliteparti til folkeparti. Og det kan lyde paroleagtigt, men i min verden er det ekstremt politisk at sige, at de mennesker, vi gerne vil gøre verden bedre for, også skal have tillid til SF som parti – og faktisk stemme på SF, melde sig ind i SF og føle sig repræsenteret af os. SF skal ikke være et projekt, hvor en masse velstillede typer samles om en hattedamelogik«. Det gamle SF var altså blevet for elitært? »Ja, men der har aldrig været nogen i SF, der har haft det som en ambition at være elitære. Men vi må bare konstatere, at Berlinmurens fald betød en stadig mere elitær udvikling i SF – hvis man ser på medlemmerne og dem, der stemte på os. Der var nogle politiske emner, som SF havde berøringsangst med. At vi så samtidig var i intern splid, skabte et samlet indtryk af, at vi ikke rigtig ville indflydelsen og i stedet brugte tiden på at brokke os – og det frastøder mange vælgere«. På hvilke områder var I berøringsangste? »På integrationsområdet var der ikke en tilstrækkelig villighed til at anerkende de reelle problemer, der er forbundet med, at mennesker fra andre lande skal integreres i et meget homogent samfund som det danske. Vi satte spørgsmålstegn ved problemet frem for at sige: Ja, der er et problem, som der også er forskellige løsninger på. Det betød, at vi overlod banehalvdelen til højrefløjen, som fik alt for let spil over for enormt mange mennesker – som venstrefløjen er sat i verden for at forbedre forholdene for. Folk oplevede problemerne på egen krop, mens venstrefløjen her i Politikens spalter argumenterede for, at der slet ikke var noget problem. Jeg mener ikke, at de politiske løsninger, højrefløjen har givet på problemet, er rigtige. Men vi tog fejl ved ikke at anerkende problemet og levere venstrefløjsløsninger på udlændingeområdet«. Men er I ikke bare ved at overtage Dansk Folkepartis værdipolitiske dagsorden, f.eks. med minimumsstraffe i retspolitikken? »Nej, bandekrigen er virkelig. Det er også et faktum, at indvandrere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Og at unge indvandrere klarer sig dårligere i folkeskolen. Der er en masse objektive problemer, som SF skal have løsninger på. Det er fejt at være berøringsangst som politisk parti«. I har været feje tidligere? »Vi gav i hvert fald højrefløjen et forspring ved at lukke øjnene for diskussionen om løsninger. Jeg synes, det er en skandale, at man har haft en højreorienteret regering i snart 10 år, som har ladet integrationen sejle og kriminaliteten blive forrået og stadig slippe af sted med at kunne sole sig i, at det er de gode til. Det er da helt vanvittigt«. Mange oplever, at SF er drejet mod højre ... »Hvis SF har gjort noget, så er det da at gå til venstre. Vi er blevet et bredt folkeparti, der arbejder benhårdt efter at forandre vores samfund til gavn for folk flest. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at forstå påstanden om, at SF er blevet ligesom DF. Fordi vi anerkender nogle problemer, som hundredtusindvis af borgere oplever i hverdagen, betyder det jo ikke, at vi vil gøre det samme som DF. Tværtimod. Den politiske forskel er ekstremt stor på os og DF – uanset om man snakker om integration, økonomi eller kriminalitet. Jeg mener ikke, at man er højreorienteret, fordi man vil stoppe bandekrigen eller forbedre integrationen. Det er meget venstreorienteret«. SF er blevet mere end fordoblet på fem år. Hvad er den vigtigste årsag til fremgangen? »Det er summen af vores forvandlinger. SF har skabt en ny optimisme, som giver folk håb om, at politik nytter. At vi kan forandre samfundet. At det ikke kun er de borgerlige, der kommer med forslagene, som vi så siger nej til. Det er lykkedes at skabe et nyt SF uden dogmer, en venstrefløj, som ikke passer til tiden før Murens fald, men som passer til fremtiden«. Hånden på hjertet: Er det ikke bare en populær mand med piben i mundvigen, der har skaffet jer succesen?