Der er bred tilslutning til den politiske målsætning om, at 95 pct. af en årgang skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Udfordringen i målsætningen handler især om at sikre, at flere unge gennemfører en uddannelse. I dag er det nemlig sådan, at mere end 95 pct. faktisk begynder på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men at kun omkring 80 pct. gennemfører.
Dette har fået flere til at udtrykke bekymring for, at gymnasiereformen fra 2005 ikke vil bidrage positivt, men tværtimod føre til, at uddannelserne bliver mere elitære og præget af unødig akademisering og skærpede boglige krav. Bl.a. mener kritikere, at gymnasiereformen i al for høj grad bygger på, at eleverne skal tage ansvar for egen læring. Det vil ifølge kritikerne især ramme unge, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, hvor forældrene ikke har en videregående eller gymnasial uddannelse.
