Der har været kritik af Kina i forbindelse med COP15, herunder kritik af Kinas klimamålsætninger og vilje til at tage ansvar for klimaudfordringen. Men er det berettiget at kritisere Kinas klimamålsætninger? Kinas klimamålsætning er at reducere CO2-intensiteten med 40-45 procent i 2020 i forhold til 2005-niveauet. Begrebet CO2-intensitet dækker over CO2-udledning i forhold til et lands bruttonationalprodukt.
En reduktion i CO2-intensiteten kan også beskrives som en afkobling af sammenhængen mellem økonomisk vækst og klimabelastning. Afkobling er det, som stort set alle politikere taler varmt for, og CO2-intensiteten er som sådan et centralt parameter i klimapolitik. Men hvor meget og hvor hurtigt skal denne CO2-intensitet reduceres, for at et land kan påberåbe sig et højt ambitionsniveau på klimaområdet? Vi kan til sammenligning se på, hvad Danmark hidtil har præsteret. I Danmark fremhæver vi stolt ’det danske eksempel’ på, hvordan vi efter oliekriserne i 1970’erne igangsatte en aktiv energipolitik, som har gjort os i stand til at holde energiforbruget nogenlunde konstant trods økonomisk vækst. Denne indsats har haft en tydelig effekt på den danske økonomis CO2-intensitet. Til sammenligning med Kinas mål om 40-45 procent reduktion af CO2-intensiteten i perioden 2005-2020 kan det ses af figuren, at Danmark nåede en reduktion på 40 procent i 2000, mens de 45 procent blev rundet i 2004. Hvad der tog Danmark mellem 20 og 24 år, vil Kina altså nu præstere på 15 år. Satser på vedvarende energi Hvis man tager udgangspunkt i 1990 – for primært at fange den danske klimapolitiske satsning under Svend Aukens ’miljøregimente’ i 1990’erne – faldt den danske CO2-intensitet med 37 procent fra 1990 til 2005. Kinas klimamålsætning er altså mere ambitiøs, end hvad Danmark på noget tidspunkt har præsteret. Kina står samtidig over for store udfordringer, som gør, at man skal være påpasselig med at forvente sammenlignelighed mellem Kina og Danmark. Kina er blevet verdens fabrik. Resultatet er, at Kinas industrisektor står for 46 procent af landets energiforbrug, mens industrisektoren i Danmark til sammenligning står for 17 procent.
