Polen er det helt rette sted at tale om krise.
Det er et land i permanent krise. Dets borgere har som en anden bakteriestamme vænnet sig at leve, formere sig og udfolde sig under svære og ubehagelige betingelser, der ikke sjældent har truet hele eksistensgrundlaget. For polakker er der først virkelig krise, når man ikke længere har noget at spise, grænserne er lukket, og der er soldater i gaderne.
