I forbindelse med en serie programmer på P1 drog jeg for nylig til nogle af de nye EU-lande i det gamle Østeuropa.
Formålet var at finde ud af, hvordan de lever op til de såkaldte Københavnskriterier for medlemskab. Eftersom jeg i slutningen af 1960’erne var Ritzau-korrespondent i Østeuropa med base i Warszawa, forekom det ikke bare naturligt at begynde med at se på, hvor langt disse lande er kommet i opgøret med de politistatsmetoder, som prægede landene under kommunismen.


