Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Jørgen Leth får minister til at glemme de fortabte kvinder

Forargelse er ikke den bedste målestok for, hvorvidt et forhold er legitimt.

Debat

Forleden sad jeg i toget fra Rom til Firenze. Over for mig var en ældre overvægtig herre, der lagde hovedet i hænderne, når han ikke sad med lukkede øjne. Han så ikke kun meget træt og gammel ud, men udstrålede også en afmagt og opgivenhed og var bedrøvelig at se på.

Ved siden af ham sad en yngre helt sortklædt kvinde, der havde travlt med at bruge sin iPhone. Hun var smuk og smart og dyrt klædt. De tynde sorte strømper fremhævede et par velskabte ben.

Jeg havde ingen anelse om, at de fulgtes med hinanden, før hun stoppede telefonen i tasken, drejede sig i sædet, lagde sit hoved på hans skulder og sin hånd oven på hans.

Eftersom manden så ulykkelig ud, og hun var klædt i sort, gik min fantasi straks i gang. ’Far og datter. Død. Begravelse’, var min første tanke. ’De kommer fra kirkegården. Eller er på vej til hospitalet. Måske er det hans kone, hendes mor. Eller hans kone nummer to’. For hun så ikke så sørgmodig ud.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren vælger at prioritere Jørgen Leths kærlighedsliv ved at kommentere dét frem for eksempelvis det køb og salg af billigt importerede asiatiske, caraibiske og afrikanske kvinder



Han lagde hovedet tilbage og sov et kvarters tid, hun så for det meste ud af vinduet. Da han vågnede, var det første, han gjorde, at lade sin hånd glide kærligt og besidderisk op ad hendes sorte strømper. Så højt op, at det næsten gav et sæt i mig.

I mine øjne var de jo far og datter. Hun var vel omkring de 30, han mindst 70. Så det var på grænsen og i hvert fald ikke normalt. Indtil jeg så hende se på ham med det blik, man giver sin elskede.



Kære Christian Friis Bach. Jeg har haft en elsker, der aldersmæssigt kunne have været min søn. Jeg kender flere kvinder, der er kærester eller ligefrem gift med mænd, der er meget yngre end dem og måske oven i købet tjener meget mindre.

Rundt om i verden har jeg set mange eksempler på mennesker, især mænd, der har købt sig til et forhold, enten kortvarigt fra en prostitueret, eller længerevarende, fra en golddigger.

Eksemplerne på det sidste er legio, også i Danmark, hvor ingen hæver et bryn, når den rige og magtfulde finansmand gifter sig til ungdommeligt og smukt selskab, med mindre han glemmer at få lavet en ægtepagt.

Grænsen for, hvad vi opfatter som fornedrende er stærkt afhængig af øjnene, der ser. Er den glade cubanske kvinde, der lige har scoret en vesteuropæer og nogle rigtige dollar på et hotel i Havana, ikke et mindre moralsk problem end muslimske teenagepiger, der siger ja til at blive gift med den mand, forældrene har udpeget?

Eller professoren, der udnytter den studerende, der har et crush på ham?

LÆS ARTIKEL

Jeg er enig i, at ligestilling, ligeværd og kvinders muligheder skal være en del af en udviklingsministers ressort og prioriteres.

Men jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren vælger at prioritere Jørgen Leths kærlighedsliv ved at kommentere dét frem for eksempelvis det køb og salg af billigt importerede asiatiske, caraibiske og afrikanske kvinder, der finder åbenlyst sted i Danmark. Sidstnævnte er også sorte i huden.

Hvis det er dét, der især vækker forargelse hos ministeren. Og hvorfor er det i givet fald mere forargeligt, at Jørgen Leth boller med en ung sort pige i Haiti, der kan gå sin vej den dag, hun ikke gider at se mere på ham, end at en velhavende ældre mand i Danmark giver sig i lag med en au pair, rengøringskonen eller sekretæren?

Forargelse er ikke den bedste målestok for hvorvidt et forhold er legitimt. Jeg finder det trist, at Jørgen Leth har følt det nødvendigt at legitimere sit gennem en udstilling af noget ellers privat. Og at en minister føler trang til at blande sig lige i dét, selv om han hævder netop ikke at ville det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce