Dobbelt. Læreruddannelsen må gå på to ben

Praksis. Både de studerende og flere politikere efterspørger længere praktikforløb på læreruddannelsen. Men faktisk er den danske læreruddannelse den i Norden, som har mest praktik, viser en ny undersøgelse, der offentliggøres i dag. Foto: Miriam Dalsgaard
Praksis. Både de studerende og flere politikere efterspørger længere praktikforløb på læreruddannelsen. Men faktisk er den danske læreruddannelse den i Norden, som har mest praktik, viser en ny undersøgelse, der offentliggøres i dag. Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Skal læreruddannelsen tilpasse sig de studerende, den kan få?

Eller skal den tilpasse sig viden, vi har om, hvordan en god lærer – en ekspert i undervisning – uddannes? Svaret burde være indlysende. Selvfølgelig skal den danske læreruddannelse uddanne de bedste lærere i verden. Alligevel er der grund til at stille spørgsmålet netop i dag, hvor undersøgelsen ’Komparativt studium af de nordiske læreruddannelser’ udkommer. I undersøgelsen – gennemført af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og Evalueringsinstituttet (EVA) for Nordisk Ministerråd – kan man læse, at den finske læreruddannelse skiller sig ud fra de øvrige ved at være særdeles attraktiv for dygtige studenter. I de øvrige nordiske lande, og altså herunder Danmark, er læreruddannelsens status svækket. Antallet af ansøgere er faldet DET SES AF søgningen til uddannelsen, og det ses af, hvem der søger uddannelsen. Antallet af ansøgere er faldet betragteligt fra 2002 til i dag. Ser man på 1. prioritets-ansøgerne – der som tommelfingerregel kan regnes som de seriøse ansøgere – faldt antallet fra 5.166 i 2002 til kun 2.684 i 2008. Det betyder, at alle, som i de seneste år har søgt uddannelsen, optages. Og det betyder, at et fald i studenterkvaliteten kan registreres: For 20 år siden havde de lærerstuderende stort set samme gennemsnit som landets øvrige studenter; i 2006 havde lærerstuderende et karaktergennemsnit på 7,9, mens hele årgangen havde et snit på 8,3 efter den gamle 13-skala. Den relativt lave studenterkvalitet har negative konsekvenser for uddannelsen, fordi frafaldet er betydeligt større blandt studerende med lavt karaktergennemsnit end blandt studerende med højt snit, og frafaldet i læreruddannelsen er ganske stort. I 2006 var det hele 35 pct.; og for 2007-årgangen faldt ikke mindre end 23 pct. fra i studiets første år. Uden at overdrive kan man sagtens sige, at det er en endog meget stor udfordring – for nu ikke at sige et problem – for den danske læreruddannelse, at dens attraktivitet er så lav, at den hverken kan tiltrække tilstrækkeligt mange studerende eller studerende med tilstrækkelig høj kvalitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her