Fronten i vesteuropæisk politik har stort set ikke flyttet sig i de seneste 50-60 år.
Modsat hvad mange sikkert går rundt og tror, har højresiden og venstresiden blandt de politiske partier i dag stort set samme tilslutning som i 1950’erne. Heller ikke i de mellemliggende år blev der rokket nævneværdigt ved de to politiske blokke. Resultatet fremgår af figuren, hvor valgresultaterne fra 16 vesteuropæiske lande er lagt sammen; hvor det politiske højre udgøres af de kristeligt demokratiske, konservative, liberale, landbrugsorienterede og højrepopulistiske partier; og hvor partierne til venstre for midten er de socialdemokratiske, socialistiske, grønne, nye venstre og kommunistiske partier. Som det fremgår, har højresiden som helhed fået ca. 55 pct. af stemmerne i årtierne siden 1950, mens venstresiden har fået ca. 40 pct. Det har end ikke ungdomsoprør, en omkalfatring af de sociale strukturer, opløsningen af klassiske klassetilhørsforhold, højre- og venstrebølger, vandringen fra land til by, massiv opbygning af de offentlige sektorer og meget andet kunnet ændre på. Forskydning har ikke flyttet magtbalancen DER ER sket forskydninger blandt partierne inden for de to blokke. På højresiden er de kristeligt demokratiske partier gået betydeligt tilbage, de liberale partier noget frem og de højrepopulistiske partier meget frem. På venstresiden er de socialdemokratiske partier gået lidt tilbage, de kommunistiske partier meget tilbage og de grønne partier meget frem. Men forskydningerne har altså ikke flyttet magtbalancen mellem blokkene. Stabiliteten mellem højre- og venstresiden i vesteuropæisk politik er så meget desto mere overraskende, fordi vælgerbevægeligheden mellem de forskellige partier i samme periode er blevet større: Vælgerne er i dag mere tilbøjelige til at skifte parti fra valg til valg, end de var tidligere. Siden 1970 har nettobevægelserne mellem partierne fra valg til valg i Danmark ligget på godt 10 pct., mens den i årtierne før var noget lavere. Også i lande som Holland og Sverige har man set en fordobling af det, man kalder vælgervolatiliteten. Men lige meget har det altså betydet for forskydningerne mellem blokkene.
