0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skal Nordafrika have Marshallhjælp?

Hvis de nordafrikanske lande skal gå en lys fremtid i møde, kræver det en stor kapitalindsprøjtning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JACOB EHRBAHN (Arkivfoto)
Foto: JACOB EHRBAHN (Arkivfoto)

fremskridt. Marshallhjælpen var ikke den eneste udslagsgivende effekt, da europæerne løftede sig efter Anden Verdenskrig. Men Nordafrika i dag kan ikke nødvendigvis sammenlignes med Europa i 1945. Her er vi i Kairo.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens udfaldet af den libyske tragedie endnu er uvist, diskuterer regeringer og medier muligheden for at skabe økonomisk vækst og styrke den ikkefundamentalistiske demokratiske udvikling i regionen gennem en nordafrikansk ’Marshallhjælp’.

Marshallhjælpen opfattes af langt de fleste i Europa og USA som en stor succes. En historie om, hvordan fremsynede amerikanske embedsmænd fra 1947 til 1952 sikrede etableringen af liberale demokratier i Vesteuropa.

Og selv om en nærmere analyse viser, at virkeligheden er langt mere nuanceret, diskuteres muligheden for en ’Ny Marshallhjælp’ ofte i forbindelse med strukturelle ændringer.