Der er i Danmark en lang og velkendt tradition for, at ny lovgivning om ligestilling først gennemføres nationalt, når presset fra EU er blevet så stort, at der ikke er nogen vej udenom. Fra Romtraktaten (1957) over ligelønsdirektivet (1975) og frem til de seneste års kamp for en uafhængig instans for ligestilling har EU været den store dynamo. Derfor er det slet ikke nyt, at Danmark forholder sig fodslæbende til ligestillingsinitiativer fra EU. Men det er trods alt helt nyt, at vi med Lykke Friis har fået en ligestillingsminister, der er så kæk, at hun direkte er stolt over rollen som bremseklods. Så stolt, at hun dårligt er landet i Kastrup efter ministermøde i Bruxelles, før nyheden tikker ind på de danske redaktioner, at Lykke Friis har benyttet ministermødet til at samle en alliance mod kønskvoter!
Man skal da læse meget, før brillen falder af.
