Fordomme. Når andre snakker om højrefløjen, kan DF-medlem Oly Hyltoft ikke genkende det billede, der tegnes af hans partifæller.
Foto: WREM STEEN

Fordomme. Når andre snakker om højrefløjen, kan DF-medlem Oly Hyltoft ikke genkende det billede, der tegnes af hans partifæller.

Debat

Er vi højreorienterede, fordi vi holder af hjemlandet?

Den konforme opfattelse af de højreorienterede passer ikke på os i DF, skriver Ole Hyltoft.

Debat

En sidevirkning af Breiviks udåd er, at den politiske debat i Norge og Danmark nu stilles til afvaskning.

Meget af snavset i den danske debat består i, at vi er så overbeviste om modpartens skumle hensigter, at vi bygger vores indlæg på fordomme og derved gør os selv dummere og mere snavsede, end vi behøvede være.

Lad mig nævne to eksempler på de falske fordomme.

Vi er nogle stykker der mener, at det nationale ( jeg kalder det ’det hjemlige’) rangerer før det internationale, og at multikultur er en fare, der kan føre meget snavs med sig, herunder afskyelige handlinger som Breiviks.

Vi kaldes så af vore modstandere for højreorienterede, jævnligt også for højreekstremister og højrepopulister.



Ifølge anerkendt sprogbrug betyder højreorienteret, at man er tilhænger af økonomisk ulighed, af skattelettelser til de rige, af privatskoler, privathospitaler, kort sagt af et opdelt samfund, af klasseskel. Desuden at man er konform og småborgerlig i sin leveform.

Men det billede passer jo ikke på Dansk Folkeparti, der støtter de økonomisk svage. Og jeg kan hilse og sige, at DF ikke rummer så få herligt originale, kreative, ja, bohemede medlemmer. Det, der forbinder os, er en kærlighed til Danmark.

Jeg kan ved den søde grød heller ikke genkende mig selv som højreorienteret. I mine unge år kæmpede jeg for fri abort, fri porno, nøgenbadning, uortodoks påklædning.

Meget af snavset i den danske debat består i, at vi er så overbeviste om modpartens skumle hensigter, at vi bygger vores indlæg på fordomme og derved gør os selv dummere og mere snavsede, end vi behøvede være.

Opgør med meget af det gamle konservative stads, som i min barndom stadig hang ved fra lektor Blomme-æraen (og som også fandtes i en socialdemokratisk udgave).

Nej, må jeg bede om størst mulig individuel frihed – og kærlighed – inden for rammen af varmt fællesskab. Hvad sådan et fællesskab indebærer, har jeg for nylig udgivet en essaysamling om (’Tør du være dansk?’).

Denne livsholdning har jeg skrevet om hele livet. Og jeg hylder den da stadig, og praktiserer den – efter stadig beskednere evne!

Den egenartede påklædning er jeg dog p.t. lidt tilbageholdende med for ikke at sende forkerte signaler i min egenskab af næstformand i DR. DR skal ikke være nogen harlekinade.

Min anden indvending går på ordet ’elite’. Uden videre hæftes dette ord på de kulturradikale.

SIGNATUR

Men den blanding af afdankede studieværter, redaktører med drømme om at komme højere op i hierarkiet og kunstnere, hvis eneste chance er at klynge sig til den kompakte majoritet, repræsenterer nok den politiske korrekthed, men de repræsenterer ingen elite. De repræsenterer medløberiet.

Så et bidrag til en mere sober – og mere spændende, realistisk – debat vil være, at vi ikke kalder hinanden noget, vi ikke er.

Og at vi bedømmer hinanden efter, hvad vi har sagt og skrevet gennem årene, og ikke efter, hvilken bås de åndeligt dovne putter hinanden i.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce