Lyt til artiklen
Jeg er født i 1970 i det tidligere Vestberlin. Muren var noget, der i min barndom blot var der, som det mest naturlige i verden.
Med kridt tegnede vi mål på den og brugte den som afgrænsning af vores foldboldbane. Senere holdt vi øje med de østtyske grænsevogtere på den anden side, som vi kastede sten efter, når de kontrollerede på den såkaldte dødsstribe. Drengestreger – i den kolde krigs epicenter. Som årene gik, forstod vi, at grænsen ikke var det mest naturlige i verden. Mine bedsteforældre, som jeg tilbragte mange eftermiddage hos, var vokset op i det, der nu var Østberlin.
