1. januar 2009 var det 10 år siden, at euroen blev indført. Men Danmark og Sverige er de eneste små, åbne EU-økonomier, som ikke har planer om at slutte sig til eurosamarbejdet i nærmeste fremtid. I et interview med det svenske dagblad Sydsvenskan i slutningen af 2008 udtalte nobelprismodtager i økonomi Paul Krugman, at alle små europæiske økonomier burde slutte sig til eurosamarbejdet. »Jeg tror, at læren af krisen er, at man bør gå ind i eurosamarbejdet (...) på godt og ondt burde alle små europæiske lande nok gå med«. Men hvorfor argumenterer førende økonomer som Krugman nu for, at små, åbne europæiske økonomier skal gå ind i eurosamarbejdet? Hvad er deres argumenter, og hvorfor er de så sikre? Og i hvor høj grad er disse argumenter vigtige for Danmark og Sverige? Førende økonomer fremsætter for tiden fire hovedargumenter, som har at gøre med både den globale økonomiske krise og med nye oplysninger fra de seneste 10 år med euroen. 1) at medlemskab af eurozonen beskytter mod de værste konsekvenser af den globale finanskrise 2) at de positive konsekvenser for handlen er af afgørende betydning 3) at nettotilgangen af udenlandske investeringer (Foreign Direct Investment, FDI) er blevet påvirket af euroen 4) at de relative økonomiske konsekvenser i eurozonen er blevet undervurderet i de seneste 10 år. PROFESSOR Claus Vastrup fra Aarhus Universitet, tidligere formand for Det Økonomiske Råd, har for nylig argumenteret for dansk medlemskab af euroen for at drage nytte af risikospredningen på de europæiske finansielle markeder. Danmark har i 25 år ført fastkurspolitik, først over for D-marken og siden euroen, og har derfor i øjeblikket en forholdsvis høj rente. Professor Willem Buiter fra London School of Economics går endnu videre og siger, at europæiske lande med udsatte banksektorer som Island, Storbritannien, Schweiz, Danmark og Sverige bør indføre euroen for at undgå bankkriser. Krugman, Vastrup og Buiter udtrykker her den generelle videnskabelige opfattelse, at medlemskab af euroen beskytter mod de værste konsekvenser af den globale finanskrise, især når det gælder små lande med udsatte banksektorer. Gennem de seneste 10 år med euroen er der indsamlet en stor mængde økonomiske data om euroens konsekvenser for handel og FDI. Den mest berømte økonom på området, professor Andrew Rose fra University of California i Berkeley, har for nylig forestået 26 undersøgelser af disse data og konkluderer, at Den Økonomiske og Monetære Union har øget handlen inden for eurozonen med mindst 8 procent, og muligvis 23 procent. Professor Richard Baldwin fra Graduate Institute i Genève peger på, at denne markante fremgang inden for eurozonen hovedsagelig skyldes en stigning i nye eksportvarer, hvor virksomheder eksporterer en bredere vifte af deres produkter til eurozonen. Den mest omfattende analyse af data om sektoren er udarbejdet af Harry Flam (Stockholms Universitet) og Håkan Nordström (Kommerskollegium), som sammenligner data fra 2002-2005 med data fra 1995-1998 og konkluderer, at euroen har øget samhandlen inden for eurozonen med cirka 26 procent, og at handlen mellem lande inden for og lande uden for eurozonen er steget med gennemsnitlig 12 procent. Sådanne omfattede økonomiske undersøgelser viser, at euroen har haft en meget positiv effekt på samhandlen i de seneste 10 år. LIGESOM FOR handlens vedkommende tyder mere og mere på, at FDI er blevet påvirket positivt af de seneste 10 års eurosamarbejde. Christopher Taylor fra British National Institute of Economic and Social Research konkluderede for nylig, på baggrund af ikke tidligere offentliggjort materiale fra Eurostat, at der efter ØMU’en er tegn på en beskeden, men vedholdende stigning i større udenlandske økonomiers investeringer (FDI) i eurozonen frem for i andre lande, undtaget investeringer internt i zonen. Taylor peger på, at euroen tiltrækker beskedne tilstrømninger fra lande uden for zonen. I den mest omfattende undersøgelse af sin art fremlægger Richard Baldwin og hans kolleger beviser på, at medlemskab af både EU og eurosamarbejdet har påvirket FDI positivt, og at euroens positive påvirkning af FDI var betydeligt større ved handler inden for samme sektorer end mellem forskellige sektorer. Endnu en gang viser økonomiske data fra de seneste 10 år, at indførelsen af euroen har haft en positiv effekt på FDI. SAMTLIGE økonomiske analyser af de seneste 10 års eurosamarbejde fokuserer på de positive konsekvenser for handel og investering med lave inflationsrater og strukturelt lavere rentesatser og i langt mindre grad på euroens grundlæggende økonomiske ydeevne. I 2008 har omfattende undersøgelser fra den Bruxelles-baserede tænketank Bruegel, Europakommissionen, Den Europæiske Centralbank, det britiske Overhus og Deutsche Bank fremhævet den positive effekt på handel, investering, inflation og rentesats. Goldman Sachs’ undersøgelse fra 2008 fokuserer i højere grad på euroens grundlæggende økonomiske ydeevne og peger på, at eurozonens undervurderede succes har været i form af relativ vækst pr. indbygger. Undersøgelsen sammenligner væksten i bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i eurozonen og peger på, at eurozonen har overhalet både USA og Japan. Undersøgelsen peger bl.a. på, at tidligere sammenligninger med USA har tendens til at overse, i hvor høj grad befolkningsvækst presser den økonomiske vækst i vejret. Med undersøgelserne af de 10 års eurosamarbejde står det i stigende grad klart, at de relative økonomiske konsekvenser i eurozonen er blevet undervurderet i de seneste 10 år. NYE DANSKE og svenske meningsmålinger viser, at der generelt er stor tilslutning til EU som en progressiv magtfaktor mod globaliseringens negative effekter, såsom klimaforandringer og økonomisk krise. Dansk og svensk medlemskab af ØMU’en og eurosamarbejdet ville bidrage til EU’s beskyttende rolle mod de værste konsekvenser af globaliseringen og hjælpe med at opbygge en mere stabil global finansstruktur. For Øresundsregionen er disse økonomiske og politiske effekter afgørende for at skabe tillid og stabilitet for virksomheder, borgere og samfundet i almindelighed. Krugmans argument om, at små, åbne økonomier bør slutte sig til eurosamarbejdet, er således af særlig stor betydning for Danmark og Sverige. Oversættelse: Mette Skodborg