Der er ingen tvivl om, at der sker noget i den danske folkeskole.
Evalueringstiltag og kvalitetssikringstiltag skyller ind over folkeskolen. Rapporter beskriver mangler og foreslår forbedringer. I 2004 kom OECD med en række anbefalinger til, hvordan det danske skolevæsen kan forbedres – og her var et af fokuspunkterne skoleledelse. Siden da er der sket flere ting på den front, bl.a. har regeringen afsat en pulje på 25 mio. kr. til efteruddannelse af skoleledere, ligesom mange utvivlsomt vil få gavn af de mange midler, der i kvalitetsreformen er afsat til diplom- og masteruddannelser. De danske skoleledere skal professionaliseres – og deres fokus på strategisk ledelse øges. Men hvordan opfatter skolelederne selv deres ledelsesfunktion? Vi har i to forskningsprojekter fra 2004 og 2008 spurgt skolelederne, hvordan de i praksis bruger deres tid, og hvordan de mener, at tiden bør bruges. Skolelederne har her haft mulighed for at angive, om de bruger mest tid på faglig ledelse, personaleledelse, administrativ ledelse eller strategisk ledelse. FAGLIG LEDELSE retter sig imod det, som medarbejderne arbejder med, og som er skolens kerneopgave. Personaleledelse er ledelse af personaleforhold, som f.eks. arbejdsmiljø, konflikthåndtering mv. Administrativ ledelse handler om økonomi, budget og regnskab samt arbejdstilrettelæggelse i form af arbejdsplaner mv. Strategisk ledelse retter sig mod ledelse i forhold til langsigtede mål og prioritering af opgaver og indsatser. Undersøgelsen viser, at op mod halvdelen af skolelederne bruger mest tid på administrativ ledelse. Langt færre skoleledere (10-14 pct.) oplever strategisk ledelse som den primære ledelsesfunktion. I de fire år, der er gået siden den første undersøgelse, er der ikke sket ændringer i forholdet mellem de forskellige ledelsesfunktioner – heller ikke i forhold til de ledelsesfunktioner, skolelederne selv mener, de bør bruge mest tid på. De ønsker nemlig selv at bruge mindst tid på administrativ ledelse og mest på strategisk ledelse. Og det må selvfølgelig give anledning til en del frustration, at forskellen mellem ’er’ og ’bør’ er så stor. Det er nærliggende at tro, at de seneste års stigende krav om dokumentation i folkeskolen øger presset på den administrative ledelsesfunktion. Man kan have en forventning om, at kvalitetssikrings- og evalueringstiltag såsom kvalitetsrapporter, elevplaner, nationale test mv. generelt vil øge presset på administrativ ledelse i folkeskolen. Sådanne effekter har vi ikke undersøgt. Vi kan blot konstatere, at der de sidste fire år ikke er sket en stigning i andelen af skoleledere, der vurderer, at den administrative ledelsesfunktion har fået en mere fremtrædende rolle. I samme periode er der sket en stigning i anvendelsen af styringstiltag, som i princippet skulle være med til at øge autonomien i institutionerne. Inden for de seneste ti år er intern kontraktstyring dukket op som en ny styreform i det kommunale landskab. Intern kontraktstyring handler om, at to parter internt i kommunen indgår en skriftlig aftale eller kontrakt, som beskriver kravene til den service, der skal leveres, og de vilkår, der gælder for opgaveløsningen. Tanken med intern kontraktstyring har været at give lederne frihed til at udføre opgaverne bedst muligt indenfor nogle aftalte rammer. Det skulle også give mulighed for at fokusere på mere langsigtede mål og prioritere opgaver og indsatser.
