Eksistenskrise. Der er vel knap andre ord, der beskriver den situation, som S-R-SF-regeringen står i her tæt på et år efter, at den blev bragt til magten af et flertal af danskerne. Svigtende tillid, faldende meningsmålinger og en udbredt følelse af svigt blandt selv de mest tro kernevælgere. Der er sikkert mange årsager til, at regeringens første år har været mere end ujævnt, men jeg tror, at en af hovedårsagerne skal findes i en grundlæggende fejlantagelse i regeringstoppen. Regeringstoppens strategi har hvilet på den opfattelse, at når mange vælgere siden valget er forsvundet til højre over midten, så er det, fordi de ønsker en mere højredrejet og blåtonet politik. Ud fra den antagelse har regeringstoppen ment, at vejen til at genvinde de flygtende vælgere var at flytte sig politisk mod højre. Man skulle så at sige gå ’højre om Venstre’.
Kvinderne svigter Danmarks første kvindelige statsminister Inspirationen til denne teori kommer vel fra Anders Fogh, som med ganske stor succes formåede at vinde midten ved at acceptere en solid del af det socialdemokratiske velfærdsparadigme og fra Tony Blair, som med omvendt fortegn lavede samme øvelse i Storbritannien.
