Til Bloddonorerne.
Jeg har før skrevet et brev til jer, hvori jeg beklagede mig over det system, der benyttes til at vurdere, hvorvidt en person er egnet til at donere blod. Jeg er en homoseksuel mand på 19 år; jeg vil hjertens gerne give blod, og jeg har med garanti sikrere sex end størstedelen af mine heteroseksuelle aldersfæller – netop på grund af bevidstheden omkring seksuelt overførte sygdomme, som homoseksuelle historisk set har været mere udsat for. Med min påpasselighed in mente kan jeg dog konstatere, at jeg stadig ikke kan donere blod. Min påstand i mit tidligere brev var, at man kunne maksimere den samlede donerede blodmængde i Danmark ved at nuancere karantænereglerne og ikke skære alle homoseksuelle mænd over én kam – ved at antage, at vi alle har usikker sex. Bloddonorerne kalder ligefrem seksuelt samvær mellem mænd for ’risikobetonet adfærd’ i deres karantæneregler. Jeg gjorde det klart, at jeg anså det for fordomsfuldt. Jeg fik et svar, hvori det blev beskrevet, at man ikke ville løbe den risiko over for blodmodtagerne at inkludere homoseksuelle mænd, idet screeningsteknologien ikke var langt nok fremme til at kunne detektere alle smitsomme sygdomme i blodet – bl.a. hiv-virus. Jeg accepterer dette – om end fordomsfulde – standpunkt. Mit behov for at donere blod skal ikke overstige sikkerheden for modtageren af blodet. Patienten frem for alt.
