Thomas Søbirk Petersen – en del studerende tager i disse dage angstdæmpende medicin – de såkaldte betablokkere – når de går til eksamen. Skal vi være bekymrede? »Hvis der er meget få bivirkninger forbundet med medikamentet, og det kan hjælpe nogen til at få en god eksamen, så ser jeg ingen problemer i det. Men det er selvfølgelig bekymrende, hvis nogle studerende får fingrene i det uden recept fra deres læge. Det kan være farligt for folk med lavt blodtryk«. Men du ser ikke umiddelbart noget galt i, at studerende er på piller? »Nej, bestemt ikke. For nogle studerende er det en kæmpe hjælp, at deres læge har udskrevet angstdæmpende medicin. Det gør, at de kan præstere bedre og har samme muligheder for at få en god eksamen som de ikke-medicinerede«. Kan du forstå, at det lyder forkert i manges ører, at studerende skal tage medicin for at klare en eksamen? »Det er en meget normal reaktion, når vi møder noget nyt. Men blot fordi en handling virker intuitivt eller umiddelbart forkert, er det ikke ensbetydende med, at den er det. Det virkede også intuitivt forkert på mange, da kvinderne fik stemmeret, eller da slaverne blev frie«. Men er det naturligt, at man skal tage medicin for at klare en eksamen? »Det er svært at definere, hvad der er naturligt. Mennesket er en del af naturen, så man kan vel sige, at det er naturligt, at mennesket bruger medikamenter til at præstere bedre. Det har vi jo altid gjort. Menneskets civilisation har været en lang kamp væk fra naturtilstanden, hvor vi løb nøgne rundt i skoven eller på savannen og spiste råt kød«. Er en eksamenspræstation på piller retvisende for, hvad den studerende er i stand til i det virkelige liv? »Det er et godt spørgsmål. Men vi hører ofte fra studerende, der tager betablokkere, at deres præstationer på medicinen afspejler, hvad de er i stand til i en normal dagligdagssituation. Så medicinen hjælper dem blot til at nærme sig deres sande jeg«. Risikerer vi ikke, at studerende på piller tvinger de ikke-medicinerede til også at dope sig for at nå op på samme præstationsniveau? »Der er flere ting i det. For det første er der ikke tale om tvang. Hvis en arbejdsgiver eller en universitetsledelse forlanger, at man skal tage disse stoffer for at præstere bedre, så har vi et problem. Det skal være frivilligt. Dernæst vil der selvfølgelig være et socialt pres blandt de studerende, men det er ikke sikkert, at det er dårligt. Umiddelbart er det ikke dårligt, at studerende presser hinanden til at præstere bedre. Endelig skal vi huske, at studerende, der ikke er eksamensangste, ikke vil få glæde af angstdæmpende medicin. De vil tværtimod blive mere sløve og præstere dårligere«. Burde man ikke ændre en eksamensform, hvis den er så angstprovokerende, at mange kun kan få succes ved at bruge medicin? »Jeg tror ikke, at vi helt kan undgå eksamenerne. Men man kan som eksaminator gøre meget for at gøre dem mere hyggelige. Man skal også huske på, at der er mange studerende, der faktisk godt kan lide en mundtlig eksamen«. Hvor går din grænse for, hvor meget en studerende bør ændre på sig selv i en eksamenssituation?

»Hvis den studerende gør det på et frivilligt og informeret grundlag, ikke tager skade af det, og medikamentet er tilgængeligt for alle, så mener jeg ikke, at der er nogen grænser. Men mange vil nok stille spørgsmålstegn ved, om de forudsætninger er til stede«. Inden længe vil man kunne indoperere en chip i hjernen, der automatisk indlæser pensum i filosofihistorie eller kongerækken. Går det an? »Det har jeg ikke tænkt over, må jeg ærligt indrømme. Men der er vel næppe nogen idé i at afholde eksamener, hvis man kan indlejre al viden i folks hjerner«. Går du generelt ind for, at vi indtager medikamenter, der kan gøre os bedre til det, vi laver? »Ja, helt klart. Hvis der er meget få bivirkninger ved et medikament, og det gør vores liv meget bedre, så vil jeg faktisk mene, at vi er forpligtet til at tage det«. Forpligtet ligefrem? »Ja. Forestil dig, at forskere, undervisere, politikere, journalister og andre kunne tage et medikament, der kunne øge deres hukommelse og koncentrationsevne. Tænk på, hvad det ville betyde for vores muligheder for at løse komplicerede politiske og etiske problemer. Vi ville kunne finde en kur mod kræft og redde millioner af menneskeliv«. Men det ville vel også grundlæggende ændre, hvad det vil sige at være et menneske? »Jo, men det er jo ikke i sig selv dårligt. Hvis du kigger på det 20. århundredes historie og alle dets krige, er der god grund til at ønske, at mennesket kan ændre sig. Jeg har helt klart den indstilling, at hvis vi kan ændre os til det positive, blive mere barmhjertige, tænke bedre og blive mindre voldelige, så bør vi gøre det«.