0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grafik. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt CEPOS's beregninger. Metode: Overførselsmodtagere i den arbejdsdygtige alder er inklusive SU-modtagere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cepos: Dem, der lever af skattekroner, sidder tungt på magten

Alt for mange har en egeninteresse i at stemme for højere overførselsindkomster, siger Mads Lundby Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Desværre har vi skabt et samfund, hvor to ud af tre vælgere over 18 år - næsten tre millioner mennesker - lever af offentlige kasser og har en særlig interesse i at få så gode og høje ydelser som muligt. Det er en markant stigning siden 1971, hvor kun hver tredje voksne levede af offentlige penge«.

Sådan lyder advarslen fra cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos, der for Politiken har lavet en analyse af den såkaldte 'velfærdskoalition'.

»Velfærdskoalitionen består i dag af 830.000 offentligt ansatte, af næsten en million folkepensionister og af over en million personer i den arbejdsdygtige alder, der lever af kontanthjælp, dagpenge, førtidspension, efterløn, SU mv. Denne magtfulde koalition har en tendens til at være modstander af forandringer, styre meningsdannelsen og kæmpe for flere offentlige udgifter. Selv om danskerne også påvirkes af andet end økonomisk egeninteresse - som f.eks. arbejdsetik og gode argumenter - så er velfærdskoalitionen magtfuld herhjemme«.

Men er det ikke en meget broget koalition? Den studerende på Copenhagen Business School, den nedslidte renovationsarbejder på efterløn og departementschefen i Finansministeriet har vel ikke samme interesser?

»Det, der holder gruppen sammen, er, at de lever af offentlige kasser. Og jeg må konstatere, at dette store flertal af danskerne sidder tungt på meningsdannelsen og magten. Lige så snart der er udsigt til at reformere verdens bedste uddannelsesstøtte, så protesterer de studerende. Det samme gælder pensionister og offentligt ansatte«.

Stærk vælgergruppe
Ifølge Mads Lundby er der masser af eksempler på velfærdskoalitionens magt.

»Forleden debatterede man i DR's Deadline velfærdsreformer og skat, og hvem argumenterede imod forandringer af tingenes tilstand? Det gjorde Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen og Dennis Kristensen fra FOA, som organiserer offentligt ansatte. Det er et kæmpe økonomisk problem for Danmark, at så mange mennesker har en egeninteresse i at stemme for højere overførselsindkomster og bedre forhold for offentligt ansatte«.

Hvorfor egentlig?

»At to ud af tre voksne danskere lever af offentlige kasser, bidrager til, at Danmark har verdens højeste skattetryk, som dæmper arbejdslysten. Når vi har så mange på overførsler, betyder det også, at der er færre på arbejdsmarkedet, det giver mindre vækst og velstand. Og så er det et selvstændigt problem, at den offentlige sektor kan sætte sig på en så stor andel af de højtuddannede, kan tilbyde dem attraktive stillinger til en høj løn mv. og dermed dræne den private sektor for arbejdskraft. Økonomisk set er det meget byrdefuldt med næsten tre millioner danskere på finansloven. Det går ud over vores velstand«.

Du siger, at velfærdskoalitionen dominerer meningsdannelsen. Men hvilke debattører på kontanthjælp, dagpenge, førtidspension mv. i den arbejdsdygtige alder dominerer – overførselsmodtagere har jo ikke engang en organisation i ryggen?

»Det er rigtigt, at overførselsmodtagerne i den arbejdsdygtige alder ikke organisatorisk er så dagsordensættende som de offentligt ansatte og de ældre, men de har indirekte stor magt, fordi de udgør så stor en vælgergruppe«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden