I din nye bog ’Drenge og mænd i krise?’ skriver du blandt andet, at mange mænd kan genkende glæden ved vold. Er det ikke noget af en generalisering? »Det skal selvfølgelig ikke forstås bogstaveligt, men samfundet har en tendens til at opfatte vold som noget, der kun bliver udført af psykologisk afsporede mænd fra underklassen, hvilket er helt forkert. For almindelige mænd er der også en sammenhæng mellem vold og maskulinitet. Det betyder, at mænds aggressivitet ikke kun skal diskuteres i relation til afvigende adfærdsmønstre, men også i relation til velfungerende mænds adfærd. De fleste mænd har lært at mestre vold, men har heldigvis også mere eller mindre lært at kontrollere den. Mange mænd bliver opdraget til at være fysiske og aggressive, og nogle mænd bruger desværre volden til at kommunikere med«.

Hvordan? »Vold giver anerkendelse og magt – både i folkeskolen og i den kriminelle underverden. Hvis man gerne vil overleve i et drengehierarki i folkeskolen, giver det status, hvis man kan slås. Vi kan alle sammen huske, hvem den stærkeste dreng i klassen var, dengang vi gik i skole. Hvorfor? Fordi han som den stærkeste havde magt og indflydelse. Er der nogen, der kan huske, hvem der var bedst til hjemkundskab eller håndarbejde? Nej, vel?«.