0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efterlønsudspil bygger på forkerte tal

VK-regeringens argumenter for at afskaffe efterlønnen tåler ikke et nærmere eftersyn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Talgymnastik. Hvis man i stedet for Velfærdskommissionens befolkningsprognose bruger Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, vil befolkningstallet frem til 2040 vokse med næsten 700.000 ekstra indbyggere. Arkivfoto: Niels Christensen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efterlønnen blev en brændende platform i januar. Nu begynder de politiske forhandlinger snart, og så blusser debatten op igen. Regeringens tanke er, at man vil løse det kortsigtede statsfinansielle problem og det langsigtede problem med forøget forsørgerbyrde i et og samme forslag – nemlig ved at afskaffe ordningen.

Antagelsen om, hvordan forsørgerbyrden konkret vil se ud, har regeringen hentet fra sine egne kommissioner, hhv. Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionen. Begge ser da også afskaffelse af efterlønnen som en ’nødvendighed’ for at redde velfærdssamfundet. Deres regnestykke hviler på fremskrivninger for den demografiske udvikling og forventninger til udviklingen af personer, der modtager efterløn.

Men som vi vil vise i det følgende, er forudsætningerne fra kommissionsarbejderne faktisk diskutable, når det gælder antagelser om befolkningens fremtidige størrelse og deraf afledte problemer med forsørgelse og arbejdsudbud.

Således henviser eksempelvis Velfærdskommissionen til, »at den samlede befolkning reduceres gradvist fra 2010 og frem. (…). I år 2040 er befolkningen reduceret til omkring 5,25 millioner«.

Befolkningstallet forventes således at falde, samtidig med at der vil ske store forskydninger i alderssammensætningen af befolkningen, så den del af befolkningen, der er i den arbejdsduelige alder, formindskes. Dette udtrykkes ved, at den demografiske forsørgerbrøk (der er antallet af børn og unge samt ældre i forhold til antallet af personer i alderen 15-64 år), vil forøges med 27 procentpoint fra 2002 til 2040.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu