Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debat

Mediernes billede af tosprogede drenge er ensidigt og unuanceret

Mediernes viden om tosprogede drenges læseniveau, kriminalitet og karakterer er til dumpekarakter.

Debat

Det er en udbredt misforståelse blandt medier, politikere og såkaldte eksperter, at Pisa-undersøgelsen viser, hvor godt eller dårligt skoleelever læser.

Politiken og P4 København har i samarbejde haft fokus på de tosprogede drenge, og på forsiden af Politiken 20.11. stod der: »Tallene viser blandt andet, at 55 pct. af københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er så dårlige efter 9. klasse, at de betragtes som funktionelle analfabeter«.

Endnu en gang bliver professor Niels Egelund som eneste folkeskoleekspert citeret.

LÆS MERE

På www.pisa2012.dk står der: ’PISA er ikke en læse- og regnetest’, men handler om, hvordan elever løser en række opgaver.

Derfor kan man ikke drage den bombastiske konklusion, at mere end halvdelen af de tosprogede drenge er »funktionelle analfabeter«.

Vi ved ikke, hvorfor tosprogede drenge svarer anderledes på testopgaverne, end flertallet gør. Måske er de dødtrætte af multiple choice-opgaver og sætter en række tilfældige krydser, som udfyldte de en Lotto-kupon, og så er Pisa-undersøgelsen værdiløs.

For hvilken motivation har de tosprogede drenge for at deltage i en Pisa-test? Pisa-undersøgelsen bliver i Danmark brugt af politikere og medier til meget mere, end den kan holde til.

Politiken hænger de tosprogede drenge ud i medierne som »skolens evige problembørn« – på et ikke særligt velfunderet grundlag.

Og vi får ikke en nærmere undersøgelse af hverken skolesystemets, mediernes eller politikernes rolle.

Pisa-undersøgelsen bliver i Danmark brugt af politikere og medier til meget mere, end den kan holde til



Således bliver tosprogede drenges læsefærdigheder sat i sammenhæng med både sprogtest for førskolebørn, deltagelse i børnehaven, gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelser, kriminalitet og forældrenes manglende ansvarlighed.

Artiklerne giver et billede af, at det i bund og grund er de tosprogede drenge og deres forældre/storebrødre, der selv har ansvaret for eventuelle problemer, og justitsminister Morten Bødskov taler om »god grund til et opråb til forældrene« (23.11.).

LÆS MERE

I artiklen ’Store forskelle i tosprogedes karakterer’ (22.11.) står der, at børn fra Somalia, Libanon, Tyrkiet, Irak og Afghanistan klarer sig dårligst ved folkeskolens afgangsprøve, og en kilde bag undersøgelsen er citeret for, at etnisk oprindelse helt sikkert betyder noget.

Men vi kommer slet ikke bag om tallene, og journalisterne sidestiller uden dokumentation lave karakterer med, at »eksempelvis somaliere og irakere har sværere ved at integrere sig«.

Helt galt går det med dokumentationen i artiklen ’S-politiker vil tvinge alle tosprogede i børnehave’ (25.11.), hvor journalisterne drager følgende konklusion:

»Problemerne med lav uddannelse og høj kriminalitet gælder især tosprogede, der har rødder i Somalia, Libanon, Irak, Tyrkiet og Afghanistan. Andre grupper klarer sig enten på niveau eller bedre end etnisk danske elever. Det gælder for eksempel børn fra Vietnam og Sri Lanka«.

LÆS MERE

Men den eneste sammenhæng, som Politiken havde påvist (22.11.), var mellem etnisk herkomst for både drenge og piger og deres karakterer ved afgangsprøven og ikke mellem etnisk herkomst, lav uddannelse og høj kriminalitet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce