Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvornår er jeg dansk nok?

Jeg har i 24 år savnet min identitet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvornår er man dansk nok til at få statsborgerskab?

Selv om jeg i løbet af seks år har gennemført en gymnasial uddannelse og har studeret to år på universitetet, er jeg ifølge loven stadig ikke ’integrationsparat’.

De urimelige og i mine øjne meningsløse stramninger af udlændingereglerne, som har gjort mere skade end gavn for integrationen, har gjort, at jeg ikke har fået statsborgerskab.

Hvad skal man så forstå med rimelighed, ret og retfærdighed?

Som konsekvens af mine forældres kamp for politisk, kulturel og økonomisk selvstændighed under det iranske præstestyre har jeg tilbragt 24 år i identitetskrise, fordi jeg ikke er anerkendt af nogen stat.

Jeg boede 15 år i Irak, 3 år i Jordan og har nu boet i Danmark i 6 år.

I Irak måtte jeg ikke få irakisk statsborgerskab, fordi jeg var kurder fra Iran. I Jordan måtte jeg heller ikke få indfødsret, fordi jeg var asylansøger.

Jeg har i 24 år savnet min identitet.



I mit drømmeland, Danmark, udsættes jeg som i Irak og Jordan for uretfærdighed og urimelighed, som jeg troede, at jeg var sluppet af med.

Mine naturlige og ukrænkelige rettigheder, som er nogle fundamentale principper i den danske grundlov, er undervurderet, undergravet og frataget mig på grund af min forkerte baggrund.

Jeg har i 24 år savnet min identitet. Hvem er jeg, hvor hører jeg til, var og er nogle spørgsmål, jeg håbede på at få afklaret, da jeg kom til Danmark.

Desværre var det kun en illusion, fordi uretfærdighed og urimelighed ikke kun var fænomener i Irak og i Jordan, men uden omsvøb også i Danmark.

Derfor valgte jeg allerede i 2008, efter at jeg havde boet i Danmark i 2 år, at gå ind i politik, fordi jeg mener, at vi som et retssamfund skal støtte, opmuntre og anerkende dem, der har ydet det bedste for at blive en del af det danske, demokratiske samfund.

Men hvor er demokrati, retfærdighed og rimelighed, når jeg i disse seks år i Danmark har været aktiv både på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og i det lokale politiske liv, men stadig bliver omtalt som en del af den homogene gruppe af udemokratiske, kvindeundertrykkende og mørke fundamentalister, som ikke er integrationsparate?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden