0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvaret er en samfundsgevinst

Analyser peger på, at en blandingshær giver den bedste forsvarsorganisation.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nu har vi atter gennem en længere periode fulgt processen med tilblivelsen af et nyt forsvarsforlig.

En tilblivelse, som egentlig (i utide) startede ved regeringsskiftet, og en ny minister, der med nye øjne skulle udmønte et for størstedelen arvet besparelseskrav på 2,7 mia. kroner, som i forhold til forsvaret var 'hentet ud af den blå luft' og ikke som sædvanligt var baseret på et grundigt kommissionsarbejde inklusive hvad det koster.

Sideløbende har den nye minister fremført en lang række politiske synspunkter, nye forslag og metoder, der har medført, at forsvaret er kommet ekstra til debat på ondt og godt. Mest ondt.

Yderligere har tidligere og nuværende krigsepisoder været heftigt debatteret.

LÆS OGSÅ

Desværre for forsvaret, og dermed også for nationen, er der en udpræget tendens til, at disse debatter, med pressens og politikernes medvirken, bliver unødvendigt negative og proportionsforvridende i forhold til den fremragende indsats, forsvaret gør for Danmark. I øvrigt en indsats der bliver meget rost i det store udland.

Jeg er i den heldige situation, at jeg som erhvervsmand kender til forsvaret og forsvarets ledelse både inde- og udefra, som reserveofficer og som medlem af præsidierne i Kredsen Mars og Merkur, Folk og Forsvar samt Atlantsammenslutningen.

Med denne viden kan jeg ikke forstå, at forsvaret og dets ledelse ikke får flere positive tilkendegivelser og værdsættes mere efter fortjeneste. Og i denne forbindelse skal man huske på, at det ikke er generalerne, der bestemmer, om vi skal i krig eller udføre andre opgaveløsninger, det er politikerne og dermed vælgerne.

Helt overordnet vurderer jeg, at forsvaret, som vi i en eller anden passende størrelse skal have som selvstændig nation og for at bære vores del af byrden i bl.a. Nato, tilfører vort land en samfundsmæssig gevinst, som er stærkt undervurderet.

Det gælder ikke kun som værktøj i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, men i særlig grad i samfundslivet og i skabelsen af vort økonomiske nationalprodukt.

LÆS OGSÅ

Lad os her starte med vore udsendte soldater, hvoraf over 80 pct. kommer modnede og stærkere hjem til gavn for samfundet.

Hvorfor bruger vi ikke mere debat på dette, dog uden at glemme mindretallet af sårede og traumatiserede, der skal plejes og passes gennem udmøntningen af en god og brugbar veteranpolitik, hvor gerne private initiativer, som vi har set det, må føre an. Eller på et unuanceret grundlag debatterer krigsepisoder langt fra Danmark.

Analyser fra både Israel og Schweiz peger på, at en blandingshær, der er bygget på værnepligt, reserve- personel og professionelle, både giver den bedste og mest helhedstænkende forsvarsorganisation til at klare både krigs- og fredsopgaver, men også tilfører det civile samfund ledelses- og beslutningskraft for ikke at glemme innovation, drive og engagement.



Og så er blandingshæren god for både forståelsen og dermed forsvarsviljen.

Netop denne samfundsmæssige gevinst skulle medføre, at et land hellere skulle have et for stort og stærkt forsvar end et for lille og svagt.

Det er i relation til at høste den samfundsmæssige gevinst vigtigt, at forsvaret og den civile sektor blander blod så meget som overhovedet muligt såvel ved samarbejde som ved systematisk at anvende 'hinandens' kompetencer på kryds og tværs, og karrieresporet kan veksle mellem forsvaret og den civile sektor, så opnåede meritter tæller i begge lejre.

LÆS OGSÅ

Det fremgår af det seneste forsvarsforlig, at der langt hen ad vejen tænkes i disse baner.

Sidste eksempel på dette er tankerne om den nye officersuddannelse byggende videre på civile studier. Dette vil alt andet lige give uddannelsen et løft samt spare på uddannelsesomkostningerne, men også øge forsvarets fleksibilitet, ved at mange efter endt officersgerning på åremål kan overgå til civilt arbejde som en del af karrieren.

Det er på mange måder det omvendte af, hvad der 'i gamle dage' skete i mobiliseringshæren, nemlig at befalingsmænd i en ung alder blev udklækket i stort antal for derefter at kaste sig over de civile studier og/eller gøremål. Og i de følgende år indgik i reserven. Denne blanding gav i mange år en meget stor samfundsmæssig gevinst.

Mit hovedbudskab med dette indlæg er som nævnt at få forsvaret flyttet fra at være prygelknabe til noget mere anerkendelsesværdigt.

Noget, vi sætter pris på, også fordi der er tale om en samfundsmæssig gevinst i det større perspektiv.

Jeg kunne naturligvis komme med mange flere eksempler på de samfundsmæssige gevinster, men jeg håber alligevel, at min lidt brede pensel er tilstrækkelig til at påbegynde en mere nuanceret debat med vægt på forsvarets positive sider.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere