0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu bider domstolene fra sig

Ifølge grundloven må danske politikere gerne blande sig i, om dommerne bærer tørklæder. Men når de udtaler sig om domme i verserende sager, går de for vidt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Karen Hækkerup (S), Peter Skaarup (DF) og Tom Behnke (K) hører alle til den gruppe af politikere, der har udtalt sig om domme i verserende sager, og som dermed er gået imod ordlyden af den grundlov, de selv har underskrevet. Foto: Jens Dresling

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Især lovforslaget om forbud mod religiøse symboler ved domstolene har fået dommerne i offensiven. Både dommerstandens organisationer og en lang række menige dommere har ytret sig offentligt imod lovforslaget. Flere har hævdet, at lovforslaget er et anslag mod domstolenes uafhængighed og magtfordelingen.

Dommerstanden har også offentligt taget afstand fra, at politikere kritiserer afsagte domme for at være for milde, inden sagen er endeligt afgjort. Sådanne episoder kan nemlig være med til at lægge politisk pres på domstolene og dermed skade deres uafhængighed, lyder det. Da ankesagen i stadiondrabssagen fra Aalborg blev indledt i Vestre Landsret i oktober 2008, tog den ledende dommer således ordet og bebrejdede udtrykkeligt politikerne for at have udtalt sig om skyld og straf i sagen.

Er der noget om kritikken?
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at dommerne tager bladet fra munden og blander sig i den offentlige debat. Den traditionelle dommerkultur i Danmark har fremmet en mere tilbageholdende stil, og der skal som regel meget til, før dommerne udtaler sig om forhold, der kan opfattes som politiske.

Spørgsmålet er nu, om domstolene har noget at have deres kritik i. Er magtfordelingen og domstolenes uafhængighed reelt truet af Folketinget – og hvordan skal vi forstå udviklingen?

Allerførst til det mest omdiskuterede, nemlig lovforslaget om forbud mod religiøse og politiske symboler ved domstolene.

Jeg vil her ikke tage stilling til de mange indvendinger, der kan rettes mod tørklædeloven, men udelukkende koncentrere mig om det synspunkt, at Folketinget må være afskåret fra overhovedet at lovgive, idet man blander sig i domstolenes interne anliggender og hermed forbryder sig mod magtfordelingen.

Dommen skal udøves ved lov
Hvad magtfordelingslæren i grundlovens par. 3 egentlig betyder, er i sig selv et omdiskuteret spørgsmål. Der er dog enighed om, at magtens tredeling har til formål at modvirke magtkoncentration og vilkårlig magtanvendelse, og at adgang til uafhængige domstole er et vigtigt omdrejningspunkt.