»Vi kommer aldrig for alvor til at lave vores alkoholkultur om, på samme måde som vores rygekultur er blevet ændret«, hørte jeg engang en kendt tidligere alkoholafhængig sige til et foredrag om alkohol.
Ja, rygekulturen er så sandelig blevet ændret drastisk.
Jeg husker, hvordan jeg selv (som er tidligere storryger) kunne sidde og pulse fuldstændig uden blusel på restaurant, mens staklerne ved nabobordet stadig var i fuld gang med hovedretten. Uanset om de gav deres ubehag tydeligt til kende. Det måtte de da bare finde sig i.
Det var nærmest deres eget problem, at de var så sensible over for røg. Ja, sådan tænkte jeg – og med mig sikkert mange andre dengang.
Begrebet passiv rygning – altså det, at man rent faktisk både generer og ikke mindst skader andre mennesker ved sit eget misbrug – har formentlig været en af de væsentlige faktorer i ændringen af vores rygekultur.
Det samme gør sig jo ikke gældende for alkohol, vel? For organskaderne og beruselsen rammer jo kun den, der indtager alkoholen, ikke?
Ja, det kommer jo da lige an på, hvordan man ser på det.
Forleden aften var jeg ved 23-tiden på vej hjem med toget fra København til Roskilde. Det var stuvende fuldt allerede fra Hovedbanen – blandt andet med nogle særdeles berusede unge mænd.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar