Så var den der igen - Danmarks Naturfredningsforenings monotone og unuancerede brokken over dansk landbrugs herredømme over det ganske land - denne gang i et indlæg (9.1.) ved Rikke Lundsgård, landbrugspolitisk (-fjendsk) medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening (DN). Som sædvanlignævnes, at vi i Danmark er det land i verden, hvor landbruget arealmæssigt er mest intensivt, normalt angiver DN det til, at landbruget råder over 64 pct. af arealet.
Slår man op i Wikipedia står der, at i 1914 rådede landbruget over 94 pct. af landets areal. Heraf var der selvfølgelig store græsarealer til hestekræfter, men også til mælk og kødproduktion, ak ja, eksporten var jo allerede dengang en god forretning, mændene i skyttegravene skulle have mad. Det perspektivløse ved DN’s monotone brokken består i at lægge landbruget for had med argumenter, der går rent ind hos bybefolkningen, som ikke har mulighed for at sætte sig ind i de komplicerede sammenhænge mellem miljø, natur, fødevareproduktion og alles velfærd. På miljøportalen/arealinfo kan man via nogle få klik se på meget spændende luftfotos fra det ganske land, nu startende med sort-hvide fotos fra 1954 og så fremad. Her kan man ved sammenligning af de tidlige luftfotos og de nutidige farvefotos se, hvor utrolig mange arealer, der blev pløjet dengang, som ikke pløjes/dyrkes mere. Det mindre jordbrug udnyttede dengang alle kvadratmeter. Man kan også se, hvor utrolig mange læhegn, beplantninger, vandhuller mv., der er kommet til i mange områder - og ja, markerne er blevet store, så der er også forsvundet hegn og gærder. Dansk landbrug har i runde tal afleveret 10.000 ha (20 herregårde) om året til andre formål. Byudvikling, sommerhuse, veje, golfbaner, skovrejsning osv. Dette er sket til samfundets bedste og er en helt naturlig udvikling. Landbruget har således afleveret ca. 30 pct. af det samlede areal på ca. 100 år. DN kunne måske i dette perspektiv undlade konsekvent at give landbruget hele skylden for, at vi har for lidt areal til natur i Danmark. Danmark er skabtuden bjerge og med masser af god landbrugsjord, hvoraf rigtig meget nu bruges til andre formål end til fødevareproduktion. DN’s perspektivløse fokus på landbrugets ’enorme’ (underforstået negative) indflydelse på anvendelse af det danske land og deres ønske om at reducere landbrugsarealet og udnyttelsen deraf er moralsk sammenligneligt med at sende elektronikskrot til Afrika. Vi eksporterer et miljøproblem, hver gang 1 ha tages ud af dyrkning herhjemme. Der kan intetsteds i verden produceres hvede, majs, soja, mælk eller svinekød, uden at det har omkostninger for landets natur eller miljø. ’Miljø og naturomkostninger’ ved at producere fødevarer er nok verdens laveste i Danmark i forhold til de alternative steder i udlandet. Det er, som om DN endnu ikke har forstået, at vi lever på den samme klode som de andre lande. De seriøst store miljøproblemer i verden kender ingen grænser; DN kigger kun på andedammen. Vi producerer under stramme regler og under intensiv kontrol i Danmark, så er det også o.k., at landbruget prøver at leve af det.
