Den aktuelle diskussion om den rekordstore bevilling fra Novo Nordisk Fonden til Københavns Universitet har især drejet sig om, hvorvidt universitetet kommer i lommen på kommercielle interesser, og hvordan forskningsstillingerne besættes. Hermed overser man let de mere langtrækkende konsekvenser, det har for dansk forskning, når så stor en appelsin lander i én turban.

Bevillingen skærper nemlig en skævvridning af forskningsmidler, der allerede er uhyre stor. En analyse af forskningsrådenes bevillinger i perioden 2001-2006 viser, at blot 56 personer har modtaget næsten 20 procent af den samlede bevillingssum i de seks år. Disse succesfulde forskere udgør blot 0,7 procent af alle, der har søgt forskningsrådene, og 1,4 procent af dem, der har modtaget bevilling. Under 2 procent af bevillingsmodtagerne har altså fået næsten en femtedel af alle bevillinger, nemlig 1,3 milliarder kroner ud af de knap 7 milliarder, der samlet set blev uddelt 2001-06 af henholdsvis Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Koordinationsudvalget for Forskning (sidstnævnte står for bevillinger til forskeruddannelse). Denne fordeling skal ses i lyset af, at halvdelen af dem, der søger forskningsrådene, ikke har fået en krone; og at omkring halvdelen har modtaget under en million. Ukendte modtagere Analysen, der er udarbejdet af de to erfarne samfundsforskere Heine Andersen og Inge Henningsen, angiver ikke, hvem personerne er, og heller ikke, hvilke forskningsområder de kommer fra.