Som en del af et tilsyneladende svindende mindretal i spørgsmålet om den bombastiske udsmidning af de afviste irakere, gør man sig uvægerligt nogle overvejelser.
Hvad skal vi f.eks. med de pinlige meningsmålinger? De har aldrig været og bliver aldrig et demokratisk redskab. De er ikke engang i familie med demokrati. Hvad spørger man folk om for at få dem til at sige, at de er ligeglade med, om vi uden en tungtvejende grund f.eks. traumatiserer nogle i forvejen hårdt belastede børn med små runde arme og bange øjne?

